10 film du skal se i juli 2021
Sci-fi med Pratt, gyser-trilogi og en badass hitwoman
Sommerferiemåneden er begyndt, og med det uforudsigelige vejr i Danmark byder streamingtjenesterne heldigvis på flere spændende titler.
Månedens film byder både på en gyser-begivenhed fordelt på tre film, gensyn med danske biograffilm nu på streaming og et action-brag med Chris Pratt.
Se listen over de 10 film du skal se i juli her:
James Bond-skuespilleren Pierce Brosnan står i front for denne action-komedie, hvor end ikke et topsikret fængsel kan holde på den internationale mestertyv, Richard Pace.
En dristig flugt fra FBI og politi ender dog med, at Pace bliver samlet op af en moderne Robin Hood-bande, The Misfits, og den karismatiske bandeleder overtaler ham til at tage del i århundredets kup.
Tyvene må nu fra L.A. til Abu Dhabi samt benytte sig af kraftfulde køretøjer, falske identiteter, adskillige svindelnumre, kameler, sprængtoffer og kæmpeeksplosioner i håbet om at fuldføre deres plan.
'The Misfits' kan købes allerede nu - og lejes fra den 19. juli på bl.a. Blockbuster.dk.
Fremtiden er i krig, og deres eneste håb for overlevelse er at rekruttere soldater fra fortiden.
Dan Forester er en af disse udvalgte, og menneskelighedens overlevelse er nu afhængig af, at han kan konfrontere sin fortid.
Science fiction-filmen er instrueret af Chris McKay, der tidligere har stået bag de succesfulde LEGO Filmen - Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2, og på rollelisten ses kendte ansigter som Chris Pratt og J.K. Simmons.
Du kan se 'The Tomorrow War' på Amazon Prime fra den 2. juli.
Fear Street-trilogien
Film-serien 'Fear Street', baseret på R.L. Stines bøger, handler om byen Shadyside, hvor en række brutale mord har fundet sted i over 300 år. Første del foregår i 1994, anden del i 1978 og tredje del i 1666.
I trilogiens første film støder en flok teenagere på den ondskab, der har plaget deres by i århundreder, og de får endelig muligheden for at sætte en stopper for blodsudgydelserne, mens anden film vender en sjov sommer til en uhyggelig kamp om overlevelse.
Afslutningsvis afsløres mørke hemmeligheder, usigelig ondskab og sandheden bag byens forbandelse, der holder nøglen til dens fremtid.
Filmene fra Fear Street-trilogien får premiere den 2., 9. og 16. juli på Netflix.
Søren Kragh-Jacobsen har skrevet og instrueret dette danske drama om landmanden Ernst og hustruen Louise, der skal holde guldbryllup i det lokale forsamlingshus med dansktop musik og kinddans.
Men som festlighederne udvikler sig, kommer flere familiehemmeligheder frem, og Ernst gemmer på den allerstørste. Familien sættes derfor overfor den ultimative prøvelse.
I hovedrollen ses Jesper Christensen som netop samarbejde med instruktøren for 42 år siden, da de lavede Vil du se min smukke navle?
'Lille sommerfugl' kan købes på bl.a. Blockbuster.dk fra den 12. juli.
Der bliver gået i actionfodsporene på Kill Bill, Kick-Ass og Birds of Prey blandet med et lejemorder-univers a la det vi kender fra John Wick-filmene i 'Gunpowder Milkshake'.
Filmen handler om en topfarlig hit-woman, der må slå sig sammen med sin mor og gruppen, The Librarians, for at overleve mod en ond organisations hær af iskolde dræbere og beskytte en uskyldig pige.
I hovedrollerne ses Karen Gillan, der spiller Nebula i Guardians of the Galaxy og Avengers: Endgame, og Lene Headley kendt fra Game of Thrones.
Se 'Gunpowder Milkshake' på Netflix fra den 14. juli.
Ungdomsfilmen 'Babyteeth' (på dansk også kendt som 'Milla') handler om den dødeligt syge teenager Milla, som forelsker sig i pusheren Moses, der ikke har meget kørende for sig.
Situationen er forældrenes værste mareridt, men forelskelsen bliver starten på en afgørende fase af Millas liv; en fase hvori Milla lærer sig selv og sine nærmeste, hvordan man lever livet hver dag, som om det var den sidste.
I hovedrollen ses Eliza Scanlen, der også kan ses som den yngste søster i Greta Gerwigs filmatisering af Little Women.
Du kan se 'Babyteeth' fra den 15. juli på C More.
Komedien handler om en demokratisk strategiker, der hjælper en pensioneret krigsveteran med hans kampagne for at blive borgmester i en lille, konservativ by.
Filmen er skrevet og instrueret af den legandarisk talkshow-vært Jon Stewart, mens den Oscar-nominerede komiker Steve Carell ses i hovedrollen.
'Irresistible' kan ses på Viaplay fra den 16. juli.
Lindy er en smuk og sjov kvinde med en hemmelighed: Grundet en livslang, sjælden nervesygdom oplever hun sporadiske, morderiske raserianfald, som kun kan stoppes, når hun giver sig selv elektrisk stød med en særlig enhed.
Da hun endelig finder kærligheden i en mand, som hun stoler på, går der blot én dag, før han findes myrdet.
Tragedien sender Lindy på en hævntogt for at finde morderen, mens politiet sætter efter hende, der er deres mistænkte.
Kate Beckinsale fra bl.a. Underworld-filmene spiller hovedrollen i action-komedien 'Jolt'.
Se 'Jolt' fra den 23. juli på Amazon Prime.
Dansk komedie rejser sydpå i 'Madklubben', hvor Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad spiller de tre veninder Marie, Vanja og Berling, der har kendt hinanden lige siden skoletiden.
De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres. Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de sig derfor for at tage på madkursus til Syditalien.
Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet.
'Madklubben' kan ses på C More fra den 23. juli.
Sci-fi-gyseren 'Possessor' handler om en agent, der arbejder for en hemmelig organisation, som bruger hjerne-implantater til at overtage andres kroppe.
Gennem denne teknologi driver organisationen ultimativt sine ofre til at begå snigmord for deres rige kunder.
Filmen instrueres af Brandon Cronenberg, der er søn til den den kendte body-horror instruktør David Cronenberg, der bl.a. har stået bag The Fly og Eastern Promises.
Du kan se 'Possessor' fra den 24. juli på Viaplay.