10 serier du skal se i juli
Fra dansk komedie-duo og Netflix-romantik til krimidramaer og virkelige hændelser
Sommerens varme har lagt sig som et tungt tæppe over Danmark, og hvilken bedre måde at søge ly fra heden end i hjemmebiografen, som bugner med spændende nyheder.
Julie måned byder på glædeligt gensyn med hele to komedieserier, dobbelt op på dansk komiker-duo samt fire serier hvis handling er bygget på virkelig hændelser. Der er derfor krimi, action og masser af grin på programmet.
Vi har samlet en liste med de 10 serier, du skal se i juli måned:
Det hårdtslående action-drama 'The Terminal List' viser Chris Pratt som PTSD-ramt Navy Seals officer James Reece i jagten på hævn. Officeren forsøger at afdække de mystiske omstændigheder bag en mission, der gik galt.
Under den hemmelige mission mistede 12 Navy Seals livet på grund af et bagholdsangreb. Det er nu op til James Reece, at finde svarene samt at få retfærdighed. Pratt får selskab af Taylor Kitsch, Constance Wu og Riley Keough.
'The Terminal List' kan streames fra den 1. juli på Prime Video
'Orkestret' er DR's nye komedieserie, som omhandler et symfoniorkester. Seriens omdrejningspunkt er den konfliktsky og nyansatte souschef Jeppe Nygren og den vrede enspænder 2. klarinettisten Bo Høxenhaven. De to hovedroller spilles af ingen ringere end Ramus Bruun og Frederik Cilius.
Konflikterne opstår da orkesterets musikere lider af både storhedsvanvid samt mindreværdskomplekser. Dertil er Bo på en ondsindet mission, om at overtage pladsen fra 1. klarinettisten. Det bliver et møde mellem den kompromissøgende administration og den kompromisløse kunstner.
Det er Mikkel Munch-Fals og Adam Price, der står bag den kommende komedie, som også har Neel Rønholt, Lise Baastrup og Emma Sehested Høeg på rollelisten.
Searching for Michael Jackson’s Zoo
I den britiske dokumentar 'Searching for Michael Jackson's Zoo' sætter skuespilleren Ross Kemp jagten ind på de dyr, der engang boede på den famøse Neverland Ranch.
I Neverland havde Jackson ikke bare en kæmpe forlystelsespark, men også en større privat zoologisk have. Kemp har nu sat sig for at undersøge, hvad der blev af de mange dyr efter Jacksons død i 2009, samt at undersøge hvilke forhold de levede under på ranchen.
Der var over 130 dyr på ranchen, som bestod af både elefanter, tigre, aber og giraffer. Kemp er derfor også interesseret i at kigge nærmere på den omfattende handel, der er med eskotiske dyr i USA.
'Searching for Michael Jackson's Zoo' kan streames fra den 7. juli på C More
Krimidramaet 'Black Bird' er baseret på den selvbiografiske bog 'In With The Devil: A Fallen Hero, A Serial Killer, and A Dangerous Bargain for Redemption' fra 2010 af James Keene.
Serien fortæller den sande historie om forbryderen Jimmy Keene, der idømmes 10 års fængsel. For at slippe ud laver han en handel med FBI, hvor han skal forsøge at få en formodet seriemorder til at tilstå sine forbrydelser.
Det bliver noget mere kompliceret og livsfarligt end først formodet, men der er ingen vej udenom for Keene. På rollelisten ses Taron Egerton, Paul Walter Hauser, Greg Kinnear og den nyligt afdøde Ray Liotta.
Denne intense dramaserie 'The Girl from Plainville' fortæller den sande historie om Michelle Carter og Conrad Roy III.
I 2014 begik den den 18-årige teenager Conrad selvmord. Sagen rystede lokalsamfundet yderligere, da det kom frem at hans 17-årige kæreste Michelle havde opfordret ham til det igennem hundredevis af sms beskeder.
Serier skildrer deres forhold, tiden efter Conrads selvmord og til sidst Michelles retssag, som endte med en fængselsdom. I serien ses Elle Fanning som Michelle og Chloë Sevigny i rollen som Conrads mor.
'The Girl from Plainville' kan streames fra den 10. juli på Viaplay
Gyserserien bygger på de populære konsol-spil af samme navn, hvor zombier, monstre og højteknologisk isenkram spiller en central rolle.
I serien forsøger den mægtige Umbrella Corporation af rense sit navn, efter flere skandaler har blakket deres ry. Deres nye opfindelse, som på overfladen er til menneskehedens bedste, viser sig dog at kunne true artens eksistens.
'Resident Evil' er tidligere blevet til en populær filmfranchise med Milla Jovovich, men denne Netflix-serie er sin helt egen.
Den 9. sæson af 'Klovn', som er en af Danmarks mest populære komedieserier, får titlen 'Senfølger', og den handler om konsekvenserne af Franks mange dumme handlinger igennem de sidste to årtier.
De to showbizz-herrer, Casper Christensen og Frank Hvam, er i 50'erne, børnene er blevet voksne, og de skal nu navigere i det kaotiske liv, de sidder tilbage med.
Som altid er der masser af spændende gæsteoptrædener at se frem til. Rollelisten byder på navne som Magnus Millang, Eske Willerslev, Bjarne Corydon, Anders Breinholt, Sofie Linde og Simon Kvamm.
Den amerikanske komedieserie handler om Joanna Gold, som drømmer om at blive vært på en shopping kanal. Det hendes job hænger i en tynd tråd, lader hun som om, at hendes cancer fra barndommen er vendt tilbage.
Derfra udvikler sig et net af løgne, som Joanna får sværere og sværere ved at holde styr på. Dertil skal hun navigere i diverse luner og uforudsete handlinger fra hendes chef og kollegaer.
'I Love That for You' kan streames fra den 22. juli på Paramount+
Den amerikanske krimiserie handler om den troende detektiv Jeb Pyre, som efterforsker et brutalt mord på en ung kvinde og hendes lille barn.
Sagen involverer en højtstående og indflydelsesrig familie i Utah, som har forbindelser til en særlig del af den mormonske kirke. Deres mistillid til ordensmagten gør Pyres efterforskning kompliceret og farlig, og inden længe er han viklet ind et større net af løgne og ubehagelige sandheder.
Serien er baseret på bogen af samme navn, og fortæller den virkelig historie om dobbeltmordet i Utah. På rollelisten ses Andrew Garfield som Jeb Pyre og Sam Worthington, Wyatt Russell, Gil Birmingham samt stjerneskuddet Daisy Edgar-Jones.
'Under the Banner of Heaven' kan streames fra den 27. juli på Disney+
Det nyeste skud på stammen indenfor romantiske komedieserier er 'Uncoupled' på Netflix. Serien handler om Michael, hvis liv pludselig vendes på hovedet. Michaels mand går fra ham efter 17 år sammen, og hans konfronteres nu med sit livs største mareridt.
Ikke nok med at han har mistet sin mand, så skal Michael nu også lære at navigere i singlelivet, og det er ikke nemt for en homoseksuel mand i 40'erne.
Singlelivet og livet i 40'erne har dog meget mere at byde på end først antaget, og Michael begiver sig nu ud på en ny og spændende rejse. I hovedrollen ses Neil Patrick Harris fra How I Met Your Mother, og skaberne har tidligere arbejdet på Sex and the City, Modern Family og Desperate Housewives.