Gå til hovedindhold

Dansk stjerneskud spiller over for Greys hvide verden-favorit i international thriller-serie

McDreamy og Lars Mikkelsen vender tilbage i 'Devils'

josephine@kino.dk
Skrevet af josephine@kino.dk


2. sæson af thriller-serien Devils rammer C More den 18. maj. Og denne sæson byder på ikke bare én men to danske skuespillere på rollelisten.

Første sæson havde Lars Mikkelsen i en af seriens bærende roller, og i denne sæson gør den unge skuespiller Clara Rosager ham selskab.

Den kun 25-årige skuespiller har allerede været med i film som Før Frosten, Journal 64 og senest Marvel-filmen Morbius.

Seriens hovedtemaer er penge og magt i en global finansverden, og 2. sæson udspiller i 2016, som kommer til at handle om Brexit, Donald Trump, Bitcoin, 5G og den stigende tech-krig mellem Kina og USA.

ClaraRosager.jpg
C More ©

Rosager skal spille overfor Patrick Dempsey, som spillede den ikoniske karakter Derek "McDreamy" Shepherd i Greys hvide verden.  

Den danske skuespiller spiller karakteren Nadya Wojcik, der er en social enspænder, som bliver Dominic Morgans (Dempsey) nye protege, da hun har unikke evner inden for matematik, tal og data.

Om karakteren udtaler Rosager:

- Nadya skiller sig i mine øjne ud fra de andre karakterer i 'Devils'. Hun er vokset op hos sin bedstemor i Polen, er meget religiøs og er et friskt pust i en verden, hvor hun ikke rigtig passer ind.

2. sæson byder som sagt også på et gensyn med Lars Mikkelsen, som spiller den finansielle frihedskæmper og hacker, Daniel Duval, som forsøger at mobilisere sit netværk af hackere fra sin fængselscelle.

2. sæson af 'Devils' kan streames på C More fra den 18. maj.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.