Gå til hovedindhold

Folkene bag verdens bedste tv-serie er tilbage med hårdtslående politi-drama

Se traileren til HBO-serien 'We Own This City'

josephine@kino.dk
Skrevet af josephine@kino.dk


HBO vender tilbage med det hårdtslående serie We Own This City, som omhandler nedturen for Baltimore Politis ’Gun Trace Task Force’, som førte til en af de mest omdiskuterede sager i Baltimore Politis historie.

Serien bygger på optøjerne, der opstod i 2015 efter drabet på Freddie Gray. Herefter indsættes den afdelingen 'Gun Trace Task Force', hvis formål er at få renset gaderne for skydevåben og stoffer samt at få dæmpet urolighederne i lokalsamfundet.

Denne særlige afdeling på otte mand, bliver hurtigt overtaget af grådighed og korruption, og de handler ikke længere på vegne af politiet men for egen vinding.  

LÆS OGSÅ: 7 skjulte film-skatte på HBO Max

Bag dramaserien står den tidligere The Baltimore Sun City-skribent David Simon og forfatteren George Pelecanos.

Det sammentømrede makkerpar har også stået bag HBO serierne 'Treme' og 'The Deuce', og vigtigst af alt den ikoniske serie The Wire.

Selvom det er 14 år siden ,at det sidste afsnit af 'The Wire' rullede over skærmen, er det stadig en af de mest populære serier nogensinde -og den blev af BBC kåret til verdens bedste serie i det 21. århundrede.

Flere af de populære skuespillere fra 'The Wire' gør deres indtog i We Own This City, bl.a. Jamie Hector (Marlo Stanfield), Delaney Williams (Sgt. Jay Landsmen) og Domenick Lombardozzi (Det. Thomas ’Herc’ Hauk).

Dertil kommer den populære skuespiller Jon Bernthal (kendt som The Punisher i Marvel-serien Daredevil) til at have en af hovedrollerne i serien, som kommer til at strække sig over seks afsnit.

We Own This City får premiere 25. april på HBO.

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.