Gå til hovedindhold

De 10 bedste serier på C More lige nu

Seriemordere, George Clooney og en af tidens sjoveste serier med meget mere

Skrevet af kino.dk


Du kan lige så godt allerede nu tage en uges tid eller mere ud af kalenderen, for med disse 10 bud på de bedste serier hos C More, er underholdningen i hvert fald sikret i adskillige timer.

Streamingtjenesten byder nemlig på lidt af hvert. Det vidner vores 10 udvalgte serier bestemt om. Her er således noget for enhver smag i den række forskellige genrer. Fra krimi til drama samt action og komedie.

 

Zoey_s_Extraordinary_Playlist_TV_Series.jpg

 

Zoey’s Extraordinary Playlist

I 'Zoey’s Extraordinary Playlist' kommer den unge single Zoey ud for en usædvanlig hændelse, der gør hende i stand til at se, hvad hendes omkringværende tænker og føler som ikoniske popsange, de synger for hende. Hendes nye evner påvirker hende dog både på godt og ondt.

På rollelisten til musicalkomedien er Jane Levy, der bl.a. har haft en rolle i David Lynch’ 2017-udgave af Twin Peaks, og Skylar Astin, der har været med i de populære Pitch Perfect-film.

Stream 'Zoey’s Extraordinary Playlist' her.

 

Gangs-of-London,-Mads-Kouda.jpg

 

Gangs of London

Hvis du trænger til en ordentlig omgang øretæver, så er gangster-serien 'Gangs of London' et virkeligt godt bud på det. Her tager historien sit udspring i et brutalt opgør mellem de internationale bander i den britiske hovedstad, da den mest magtfulde gangsterboss likvideres.

På rollelisten finder man bl.a. to danske navne i Laura Bach - fra Den som dræber - og Mads Koudal som spiller to lejemordere fra den danske afdeling. Serien er skabt af Gareth Evans, som tidligere har instrueret de benhårde og yderst brutale actionfilm The Raid og The Raid 2 samt Netflix-gyseren Apostle.

Stream 'Gangs of London' her.

 

Beck

 

Beck

Den svenske krimiserie 'Beck' er vel, hvad man efterhånden kan kalde for en nyklassiker indenfor nordiske krimiserier. Serien består af en række film af cirka halvanden times varighed, hvor politikommissæren Martin Beck skal opklare en række forbrydelser, bl.a. mord i det kolde Stockholm sammen med sin makker Gunvald Larsson.

Serien er kendt for netop titelkarakteren og hans noget skiftende humør, men naturligvis også de mange forbrydelser og ikke mindst opklaringsarbejdet. Serien er baseret på de populære bøger af Maj Sjöwall og Per Wahlöö, hvor seriens ottende sæson nu er at finde på netop C More.

Stream 'Beck' her.

 

Catch-22 / George Clooney

 

Catch-22

Hvem kan sige nej tak til Georgen Clooney? Det kan vi i hvert fald ikke. Så når han er at finde i en serie, så holder vi øje med den. Den satiriske og sorthumoristiske mini-serie 'Catch-22' hare netop stjernen på rollelisten. Han har desuden også fungeret som producer og instruktør på to af seriens i alt seks episoder.

Serien foregår under 2. Verdenskrig, hvor man følger en gruppe soldater på en amerikansk luftbase i Middelhavet. Her må de ikke alene forsøge at overleve diverse missioner, men også gebærde sig i en absurd labyrint af bureaukrati.

Stream 'Catch-22' her.

 

Schitt_s_Creek_TV_Series-.jpg

 

Schitt’s Creek

I komedieserien 'Schitt’s Creek' følger vi familien Rose, der er vant til det dyre liv med fuld fart på. Det stopper dog brat, da familien fra den ene dag til den anden mister hele sin formue og må flytte til den lille by Schitt’s Creek, hvor de støder ind i en meget anderledes befolkning.

'Schitt’s Creek' har vundet 9 Emmy-priser bl.a. i 2020, hvor serien fik prisen som den bedste komedieserie, og hvor seriens skuespillere gjorde rent bord med priser som bedste mandlige, kvindelige hovedroller og biroller i komedieserier.

Stream 'Schitt's Creek' her.

 

mystery road.jpg

 

Mystery Road

Hvis du elsker et godt krimi-drama og en rigtig god australsk, så er 'Mystery Road' lige noget for dig. Serien er blevet kaldt en australsk True Detective, og det siger jo ikke så lidt.

I 'Mystery Road' forsvinder to teenagere fra den australske vildmark. Efterforskerne Jay Swan og Emma James rejser til en nærlæggende by, hvor de oplever, at hemmelighederne lurer over alt. Det bliver således en kompliceret sag at løse dette mysterie.

Stream 'Mystery' Road her.

 

reprisal.jpg

 

Reprisal

Actiondramaet 'Reprisal' handler om kvinden Doris, der er på et hævntogt mod sin egen bror. Han har nemlig, sammen med sin bande, forsøgt at slå Doris ihjel, men mislykkedes. Doris samler derfor nu sin egen bande, der sætter alt ind på at nedbryde brorens forbryderimperium indefra.

'Reprisal' er produceret af den Emmy-vindende Warren Littlefield, der også har produceret de populære serier The Handmaid’s Tale og Fargo. På rollelisten ses navne som Abigail Spencer (True Detective), Rodrigo Santoro (Westworld) og Ron Perlman (Hellboy).

Stream Reprisal her.

 

yellowstone-season-4.jpg

 

Yellowstone

I det moderne westerndrama 'Yellowstone' forsvarer familien Dutton deres elskede ranch i Montana mod alverdens udfordringer i form af korrupte politikere, grådige jordbesiddere, forurenede vandboringer og uopklarede mord.

I seriens hovedrolle ses den Oscar-vindende Kevin Costner. Han har selskab er navne som Kelly Reilly (Sherlock Holmes), Wes Bentley (American Beauty) og Luke Grimes (Fifty Shades-filmene).

Stream Yellowstone her.

 

Des

 

Des

Denne foruroligende krimi-serie handler om den berygtede britiske seriemorder Dennis Nilsen, bedre kendt som Des. I perioden 1978 til 1983 slog han nemlig både drenge og unge mænd ihjel i den nordlige del af London, hvor han blev kaldt Muswell Hill-morderen.

Skuespilleren David Tennant, der bl.a. er kendt fra Doctor Who og Jessica Jones, spiller den grumme titelrolle som den nekrofile seriemorder, hvor man i sin tid fandt de menneskelige rester af hans ofre i et stoppet afløb nær hans hjem.

Stream 'Des' her.

 

Waco

 

Waco

Den historiske mini-serie og krimi udfolder sig over seks episoder. Serien foregår i 1993, hvor man i Waco, Texas følger den 51 dage lange konflikt mellem FBI, ATF og den religiøse fraktion Branch Davidians. Her kommer man ind på livet af de involverede parter og konsekvenserne af sammenstødet.

Waco byder desuden på flere interessante skuespillere, bl.a. den altid karismatiske Michael Shannon, videre til canadiske Taylor Kitsch og ikke mindst Andrea Riseborough, som man tidligere bl.a. har kunne opleve i så forskellige film som den syrede 'Mandy', den biografiske sportsfilm 'Battle of the Sexes' og danske Lone Scherfigs drama 'The Kindness of Strangers'.

Stream 'Waco' her.

 

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.