Gå til hovedindhold

Efter kæmpe Netflix-hit: Nu svarer den rigtige stalker fra 'Baby Reindeer' igen

Ser sig selv som offer

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


En af tidens mest populære serier er Baby Reindeer på Netflix, der bl.a. har indtaget førstepladsen på streamingtjenestens lister verden over.

'Baby Reindeer' handler om Donny Dunn (Richard Gadd), der kæmper med karrieren som komiker, mens han tjener til dagen og vejen på en pub i London.

En dag træder Martha Scott (Jessica Gunning) ind ad døren, og de to falder i snak. Det bliver starten på et sandt maretidt for Donny. Martha begynder nemlig at stalke ham, hvilket kun tager til i skræmmende grad.

LÆS OGSÅ: 'Kastanjemanden' får selvstændig efterfølger på Netflix

Miniserien er baseret på en sand historie, som skuespilleren Richard Gadd selv har oplevet med en stalker. Serien har dog givet sine karakterer andre navne.

Richard Gadd har på trods af spekulationer om Marthas rigtige identitet bedt folk om ikke at forsøge at finde frem til hende.

Nu har virkelighedens Martha alligevel udtalt sig om serien, og hvordan hun bliver fremstillet i den. Hun er bestemt ikke enig i portrættet af hende. Hun fortæller bl.a., at hun har modtaget dødstrusler fra Richard Gadds tilhængere.

LÆS OGSÅ: 25 år senere er han stadig Nordens krimi-konge

Det er Daily Mail, som har interviewet virkelighedens Martha - dog uden at offentliggøre hendes identitet. Her fortæller hun bl.a. om Richard Gadd, at han "mobber en ældre kvinde for rigdom og berømmelse" med videre:

- Han bruger 'Baby Reindeer' til at stalke mig nu. Jeg er offeret. Han har skrevet en skide serie om mig.

Kvinden benægter endda, at hun skulle have stalket Richard Gadd og fortæller videre, at hun aldrig har ejet en babyrensdyr-dukke.

LÆS OGSÅ: Dansk krimi, Netflix-stalker og elsket sci-fi: 9 serier du skal se i februar 

Kvindens udtalelser stemmer bestemt ikke overens med Richard Gadds historie. Han har bl.a. også udtalt, at han over en periode på mere end fire og et halvt år for et årti siden har modtaget 41.071 mails, 744 tweets og breve, der lander på i alt 106 sider samt 350 timers talebeskeder på sin telefon.

'Baby Reindeer' kan ses på Netflix.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.