Kuldegysninger til sommervarmen: 'Nattens dæmoner 3' kan nu ses derhjemme
Den ventede gyser er ude på Blockbuster.dk (sponsoreret)
Nattens dæmoner 3 – også kendt under titlen ’The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It’ – er efter en begrænset biografpremiere endelig at finde på Blockbuster.dk, hvor den er klar til at give dig kuldegysninger i sommervarmen.
I ’Nattens dæmoner 3’ står de paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren overfor deres hidtil mest grumme sag, da den unge mand Arne, der er fængslet for et brutalt mord, hævder, at det var djævlen, der fik ham til at gøre det. Men hvordan skal de bevise det i retten? Warren-parret må prøve at opklare den uhyggelige sag.
'Nattens dæmoner 3' kan lejes eller købes på Blockbuster.dk nu:
Baseret på skræmmende, virkelige hændelser
Ed og Lorraine Warren er baseret på det virkelige par af samme navn, som efterforskede paranormale sager og havde flere prominente opgaver op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.
Herunder sagen om den dæmoniske dukke ’Annabelle’ og det berygtede hjemsøgte hus Amityville - begge dele skildret i flere film.
Den skræmmende historie om den besatte Arne Johnson, som danner grundlaget for ’Nattens dæmoner 3’, er også hentet fra Warren-parrets arkiver.
I 1981 myrdede Arne sin udlejer i Connecticut, USA. Under retssagen påstod Arne til sit forsvar, at han var besat af en dæmon under sin forbrydelse og derfor ikke kunne holde juridisk ansvarlig.
Warren-parret blev hyret til at finde et bevisgrundlag, da de allerede tidligere havde været involveret i en eksorcisme i familien.
Inspirationen til ’Nattens dæmoner 3’ er altså hentet direkte fra disse sande begivenheder – om end, at filmen dykker endnu mere ned i, hvor denne ækle ondskab kommer fra.
En af filmhistoriens mest populære gyserfilm
Selvom ’Nattens dæmoner 3’ er det tredje kapitel i serien om Warren-parret, så er det faktisk den 8. film i det evigt voksende gyser-univers, der er kendt som ”The Conjuring Universe”, som også tæller Annabelle-filmene, The Nun og The Curse of La Llorona.
Det er netop instruktøren fra sidstnævnte film, Michael Chaves, som står bag kameraet på ’Nattens dæmoner 3’, og filmen går nogle nye veje.
Modsat de to foregående Nattens dæmoner-film, der udspillede sig i hjemsøgte huse, så sender det nye kapitel Warren-parret ud på en større efterforskning, som er med til at åbne universet endnu mere op.
The Conjuring-franchisen har været ekstremt populær og har faktisk indtjent så meget, at det er den 2. mest indbringende gyserfilmserie i historien – kun overgået af Godzillas 36 filmoptrædener.
’Nattens dæmoner 3’ er i den grad er en cementering af universets succes, og flere amerikanske medier bl.a. The Wrap har kaldt filmens åbning for ”den til dato uhyggeligste del af sagaen”, mens de to hovedroller Vera Farmiga og Patrick Wilson også har fået stor ros med på vejen.