Gå til hovedindhold

Se billederne: Ikonisk Ringenes Herre-karakter skal spilles af Bond-stjerne

'Magtringene' har fundet sin Tom Bombadil

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Peter Jacksons filmatiseringer af Ringenes Herre-trilogien er anset som det ypperste inden for fantasy-film, men én ting har fans af J.R.R. Tolkien diskuteret siden Eventyret om Ringen udkom i 2001.

Jackson udelod nemlig totalt karakteren Tom Bombadil, som Frodo og Co. stifter bekendtskab med. Og selvom det giver mening i forhold til historiens fremdrift i en i forvejen lang film, var flere skuffede over ikke at se denne spøjse karakter på det store lærred.

Nu får Tolkien-fans endelig mulighed for at se Tom Bombadil levendegjort. Det sker i Ringenes Herre: Magtringene sæson 2, og skuespilleren, der skal portrættere ham er fundet.

Rory Kinnear, bl.a. kendt som Bill Tanner i James Bond-filmene med Daniel Craig, har iført sig farvestrålende gevandter, høj hat og langt skæg, når han er klar til at indtage Midgård.

Se billederne af Kinnear i fuldt Bombadil-udstyr nederst i artiklen.

Seriens showrunnere J. D. Payne og Patrick McKay er begejstrede for at bringe dette nye element til historien og er glade for, at den talentfulde Kinnear skal bringe denne ikoniske rolle til live:

- Han er finurlig og magisk og næsten på grænsen til det fjollede. Men han har også tidernes visdom og sfærernes musik og dybe følelsesmæssige brønde af gammel historie og myte, og hans opfattelse og funktion er knyttet til nordiske myter og har dybe rødder i europæiske eventyr,” siger McKay i en pressemeddelelse.

- Så på en underlig måde er han den mest Ringenes Herre-ting i Ringenes Herre.

J. D. Payne tilføjer:

- Tom er en slags kuriositet inden for den struktur, for selvom det er mørkere, synger og siger Tom Bombadil replikker, der kunne være børnerim fra børnedigte. Så han trodser på en måde toneskiftet i resten af sæsonen og er et ægte lyspunkt midt i et ellers mørkt hav.

Tom Bombadil er en skikkelse af ukendt oprindelse i Tolkiens værker, der udstråler visdom og ofte driver karakterer i en retning, så de ser tingene mere klart og hjælper dem med bedre at forstå den brede verden omkring dem.

Bombadil hævder han at være så gammel som Midgård selv og besidder visdom langt ud over andres rækkevidde. Han er kendt for sine gule støvler, blå frakke og en fjerhat og har en tendens til gådefulde udtryk i syngende vers.

Seriens officielle plot-synopsis lyder:

I sæson to af 'Magtringene' er Sauron vendt tilbage. Udstødt af Galadriel, uden hær eller allierede, må den spirende Mørke Herre nu stole på sin egen snilde for at genopbygge sin styrke og overvåge skabelsen af Magtringene, som vil gøre det muligt for ham at binde alle Midgårds folk til sin ondsindede vilje.

Som en fortsættelse af første sæsons episke omfang og ambitioner, skubber den nye sæson selv dens mest elskede og sårbare karakterer ind i en stigende bølge af mørke, udfordrer hver enkelt til at finde deres plads i en verden, der i stigende grad står på randen af katastrofe.

Elvere og dværge, orkere og mennesker, troldmænd og Harfoots... mens venskaber anstrenges og kongeriger begynder at briste, vil de gode kræfter kæmpe endnu mere tappert for at holde fast i det, der betyder mest for dem alle... hinanden.

'Ringenes Herre: Magtringene' får premiere på Prime Video den 29. august.

Ringenes Herre Magtringene sæson 2
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video
Ringenes Herre: Magtringene © Ben Rothstein / Prime Video

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.