Ringenes Herre-serie udsat for racisme: Nu svarer serie-skaberne på kritikken
"Det er åbenlyst ondt"
Ringenes Herre: Magtringene er verdens dyreste serie, og med Tolkiens elskede univers som udgangspunkt har forventningerne fra fans verden over været store.
Selvom serien har været en succes målt på seertal (større end fx House of the Dragon ifølge de amerikanske streaminganalyser), har der også været kritiske røster. Flere af disse endda baseret på andet en seriens kvalitet, og i stedet for på castingen af ikke-hvide skuespillere i roller som elvere, dværge og andre væsner fra det eventyrlige univers.
Den kritiske del af fanskaren begrunder det med, at det ikke er i Tolkiens ånd at have sorte skuespillere som Legolas-agtige elver-bueskytter, men i flere tilfælde er der tale om ubegrundet trolling og racisme.
LÆS OGSÅ: Peter Jackson blev holdt udenfor i ny Ringenes Herre-serie
Nu har seriens skabere, de to uprøvede producenter Patrick McKay og J.D. Payne, udtalt sig om kritikken i et langt feature-interview med The Hollywood Reporter. Og netop det med, at serien gennem sin mangfoldige casting skulle forbryde sig mod Tolkiens ånd, er noget, Payne ser på med særlig bekymring:
- Tolkiens ånd handler om forskelligartede folk, der ikke stoler på hinanden og ser anderledes ud og finder fælles fodslag i venskab og opnår store ting, siger han til THR.
- Det er den ånd, vi har forsøgt at indprente i hvert eneste komma og punktum i serien. At denne tilgang ville være stødende for folk og gøre dem rasende … det er meget svært for os at forstå. Hvad beskytter de? Jeg kan ikke se, hvordan folk, der siger disse ting, tror, at de kæmper for det gode.
- Der er en linje i Episode 7, hvor Galadriel siger, at enhver krig udkæmpes indefra og udefra. Selvom du kæmper for noget, du synes er godt, hvis du gør noget værre i den kamp, så bliver du ond. Jeg kan ikke se, hvordan folk, der siger disse ting, tror, at de kæmper for det gode. Det er åbenlyst ondt.
LÆS OGSÅ: Ringenes Herre-serien får vild modtagelse: "Et filmisk mesterværk"
Seriens skabere forholder sig i stedet til, hvad de vil have ud af 'Ringenes Herre: Magtringene', nemlig et værk, der holder i mange år.
- Nogle ting får en enorm mængde kritikerros og vinder tonsvis af priser og bliver glemt det næste år, siger Payne.
- Omvendt er der nogle ting, der ikke får meget kærlighed, men de bliver klassikere, der bliver set 60 år senere. Jeg tror, det vil tage et stykke tid, før støvet har lagt sig.