Gå til hovedindhold

Første trailer til ny sæson af 'Ringenes Herre: Magtringene'

Mørket sænker sig

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Der er masser af guf for fans af Tolkien disse dage. Ikke nok med, at en ny Ringenes Herre-film for under en uge siden blev bekræftet med arbejdstitlen 'The Hunt for Gollum', så er den første trailer til 2. sæson af serien Ringenes Herre: Magtringene netop udkommet.

Se traileren nederst i artiklen.

Premieredatoen er også afsløret og bliver 29. august på Prime Video.

Serien er kendt for at være den dyreste af sin slags nogensinde. Ifølge streamingtjenesten har over 100 mio. mennesker verden over set den 1. sæson, der udkom i 2022.

'Magtringene' blev rost for sine storslåede scenerier, men også kritiseret for at være for "for poleret". Traileren til sæson 2 viser, at der er blevet taget fat om netop det sidste aspekt.

Tonen er nemlig en del mere dyster og mørk, end vi var vant til i 1. sæson, og det klæder umiddelbart serien rigtig godt.

I traileren vender Charlie Vickers tilbage som Sauron, men med et vildt anderledes look. Morfydd Clark er igen Galadriel, og Ismael Cruz Cordova spiller igen bueskytten Arondir.

Seriens officielle plot synopsis lyder:

I sæson to af 'Magtringene' er Sauron vendt tilbage. Udstødt af Galadriel, uden hær eller allierede, må den spirende Mørke Herre nu stole på sin egen snilde for at genopbygge sin styrke og overvåge skabelsen af Magtringene, som vil gøre det muligt for ham at binde alle Midgårds folk til sin ondsindede vilje.

Som en fortsættelse af første sæsons episke omfang og ambitioner, skubber den nye sæson selv dens mest elskede og sårbare karakterer ind i en stigende bølge af mørke, udfordrer hver enkelt til at finde deres plads i en verden, der i stigende grad står på randen af katastrofe.

Elvere og dværge, orkere og mennesker, troldmænd og Harfoots... mens venskaber anstrenges og kongeriger begynder at briste, vil de gode kræfter kæmpe endnu mere tappert for at holde fast i det, der betyder mest for dem alle... hinanden.

Ringenes Herre: Magtringene sæson 2 kan ses på Prime Video fra den 29. august.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.