Gå til hovedindhold

Skuespiller fyret: Forlader populær politi-serie efter 12 år

Nu ved vi præcist hvornår

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I august afslørede skuespilleren Kelli Giddish, at hun var færdig med serien Law & Order: Special Victims Unit, som hun har været en del af siden 2011 sammen med bl.a. Mariska Hargitay, Ice-T and Peter Scanavino. Men hun gav ikke nærmere information om, hvornår det præcist skulle ske.

Nu skriver Variety, at hendes sidste optræden bliver i afsnittet, som sendes i USA den 8. december i år. Desuden kommer hun til at gæsteoptræde i spinoff-serien 'Law & Order: Organized Crime'.

Kelli Giddish spiller i 'Law & Order: Special Victims Unit' rollen som efterforskeren Amanda Rollins, der i slutningen af sæson 23 blev forelsket i Scanavinos karakter, Carisi, og i den nye sæson blev Rollins skudt i forsøget på at redde en pige, hvorefter hun har måttet modtage terapi.

Ifølge serie-skaberen David Graziano bliver det næppe en tragisk udgang for Amanda Rollins:

- Det vil være en ærlig udforskning af søsterskab, udvalgt familie, forløsning og håb – med en historie, der er skræddersyet til vores to kvindelige kraftcentre, skriver han på Instagram.

Variety har i øvrigt tidligere kunnet afsløre, at Kelli Giddish slet ikke ønskede at forlade serien, men at det blev besluttet i toppen af NBC for "at holde serien frisk". Selv har skuespilleren udtalt:

- Hun er vokset og har forandret sig, og det har jeg også. Jeg startede i denne serie, da jeg var sidst i 20'erne, og jeg er taknemmelig for, at jeg fik tilbragt så mange af mine voksne år med Rollins i mit liv.

Giddish har ifølge IMDb spillet med i 249 afsnit af L&O:SVU, mens hun har gæsteoptrædt som Rollins i bl.a. Chicago Fire og den oprindelige Law & Order.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.