Ventet efterfølger, Oscar-film og en seriemorder: 6 film du skal se i marts
Knightley, Aniston, Sandler, Julie og Jesper
En ny måned betyder nye film på streaming. Men hvilke titler skal du se? Vi hjælper dig lidt på vej ved at pege på seks film i forskellige dele af filmlandskabet, der lander på streaming i marts.
Det betyder alt fra en Oscar-nomineret præstation og dansk romantik, videre til et seriemorder-drama, en kidnapnings-komedie og et historien om videospil.
Herunder er de fem film, du kan se i marts måned:
Dramaet er inspireret af en virkelig historie og handler om Leslie Rowland, en enlig mor fra Texas, som vinder i lotteriet. Hun tager alle pengene og forlader nu sin familie.
Flere år senere, da pengene er brugt, må hun rejse tilbage og forsøge at genopbygge sit liv.
I hovedrollen ses Andrea Riseborough, der har fået en Oscar-nominering for sin præstation. 'To Leslie' er instrueret af Michael Morris, som bl.a. har stået bag kameraet på flere afsnit af serien Better Call Saul.
'To Leslie' kan købes og lejes fra den 6. marts på Blockbuster.
Dette anti-romantiske komediedrama følger vi Anna og Thomas. De er hinandens modsætninger, men som begge mangler det samme: kærligheden.
Anna er en moderne og selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden i strakt arm. Thomas er derimod en traditionel romantiker, som leder efter den eneste ene.
'Elsker dig for tiden' er lavet af skuespiller-, manus- og instruktørduoen Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der bl.a. også står bag den populære og anmelderroste 29-serie.
'Elsker dig for tiden' kan købes fra den 6. marts og lejes fra den 20. marts på Blockbuster.
Det historiske krimidrama følger reporteren Loretta McLaughlin, der var den første til at forbinde mordene og bringe historien om den notoriske seriemorder kendt som Boston Strangler.
McLaughlin og kollegaen Jean Cole udfordrede de tidlige 1960'ers sexisme, hvor de skrev om netop byens mest berygtede seriemorder, der dræbte 13 kvinder i Boston.
De to journalister spilles af Keira Knightley og Carrie Coon, mens morderen - kendt under sit borgerlige navn Albert DeSalvo - portrætteres af David Dastmalchian.
'Boston Strangler' kan ses på Disney+ fra den 17. marts.
Kalder alle krimi- og Beck-fans! Nu er der endnu et spændende mordmysterie i horisonten.
En mand findes død på et loppemarked. Det ser ud til, at et almindeligt røveri er gået galt, men efterforskningen tager en uventet drejning, da Säpo pludselig interesserer sig for sagen.
Noget for noget er den 48. film med Peter Haber i titelrollen. Filmen ser samtidig Game of Thrones-stjernen Kristofer Hivju tilbage i Beck-universet.
Krimi-komedien er en opfølger til Murder Mystery fra 2019, der er blandt de mest sete film på Netflix nogensinde. Nu vender den umage duo Adam Sandler og Jennifer Aniston tilbage.
De to stjerner spiller således igen detektiverne Nick og Audrey, som her kæmper for at få deres detektivbureau rigtigt i gang.
I næste nu befinder de sig imidlertid midt i en international bortførelse, da deres ven Maharaja bliver kidnappet til sit eget overdådige bryllup. Så nu går den vilde jagt for at opklare sagen.
'Murder Mystery' 2 kan ses på Netflix fra den 31. marts.
Det biografiske drama er historien om, hvordan et af verdens mest populære videospil kom ud til gamere i hele verden.
Vi møder således her forretningsmanden Henk Rogers og Tetris-opfinderen Alexey Pajitnov, der slår sig sammen i USSR, hvor de sætter alt på et bræt for at få deres spil udi verden.
I rollen som Henk Rogers finder man Taron Egerton, som man bl.a. vil kende fra Elton John-filmen Rocketman og som agenten Eggsy i Kingsman-franchisen.
'Tetris' kan ses på Apple TV+ fra den 31. marts.