Gå til hovedindhold

Verdens bedste true crime-serie får efterfølger

Se også traileren

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I 2015 var der premiere på dokumentarserien The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst, og den blev hurtigt en milepæl inden for true crime-genren. Serien vandt to Emmy-priser og står som et banebrydende værk, som vi i en artikel kårede til den bedste true crime-serie på streaming.

I år kommer så fortsættelsen The Jinx - Del 2, hvor filmskaberne fortsætter deres efterforskning og afslører bl.a. skjult materiale, Dursts fængselsopkald og interviews med vidner, der ikke tidligere er trådt frem.

HBO har i dag afsløret premieredatoen for dokumentarserien i en pressemeddelelse. Serien rammer streamingtjenesten HBO Max den 22. april, altså om under to uger. Se traileren nederst i artiklen.

Seriens første sæson gik tæt på Robert Durst, det sorte får i en af USA's rigeste familier, og som af flere omgange har været indblandet i mystiske og makabre sager.

Først den uopklarede sag om sin egen kones forsvinden, derefter det mærkværdige drab på en god veninde og hernæst drabet og parteringer af sin nabo. Bare timer før den sidste episode blev sendt, blev Durst anholdt for mordet på sin ven Susan Berman i Los Angeles.

'The Jinx - Del 2' beskriver omhyggeligt den fortsatte efterforskning i de næste otte år, mens Durst var fængslet og under hans retssag. Del to afslører ny information og følger anklagerens sag, som den udviklede sig.

Serien viser hidtil uset materiale, herunder interviews med Dursts bekendte, der aldrig før er trådt frem, telefonopkald fra fængslet samt videooptagelser fra afhøringslokalet.

'The Jinx - Del 2' kan ses på HBO Max fra den 22. april.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste true crime-dokumentarer som du kan streame lige nu

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.