Julianne Moore (The Kids Are All Right, Jeg er stadig Alice) spiller hovedrollen i Apples mystiske miniserie 'Lisey's Story', som er baseret på Stephen Kings roman af samme navn.
Serien handler om enken Lisey, der efter en række ubehagelige begivenheder, bliver tvunget til at se tilbage på de øjeblikke i hendes ægteskab, som hun har gjort sit bedste for at glemme.
J.J. Abrams producerer serien, der også har store navne som Clive Owen (Children of Men), Dane DeHaan (The Amazing Spider-Man 2) og Jennifer Jason Leigh (The Hateful Eight) på rollelisten.
I instruktørstolen sidder Pablo Larraín, som tidligere bl.a. har lavet filmene No og Jackie.