Gå til hovedindhold

28 år senere: Se de første billeder af Eddie Murphy i 'Beverly Hills Cop 4'

Filmen har også fået sin officielle titel

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Vi kunne første gang se Eddie Murphy i sin sidenhen legendariske rolle som den flabede betjent Axel Foley i Beverly Hills Cop fra 1984 - eller 'Frækkere end politiet tillader', som den danske titel lyder.

Siden blev det til to opfølgere i henholdsvis 1987 og 1994. Nu 28 år senere venter den fjerde film i franchisen, der har fået titlen Beverly Hills Cop: Axel Foley.

Der er nu sluppet et par billeder ud fra filmens optagelser på Twitter. Se dem herunder. De viser den 61-årige Eddie Murphy tilbage i den rappe rolle - det iklædt den ikoniske Detroit Lions-jakke, mens han desuden har sin ene arm i en slynge.

LÆS OGSÅ: Eddie Murphy stoppede med skuespil: "Jeg lavede lortefilm"

Et af billederne viser også Murphys skuespiller-kollega Taylour Paige, der ligeledes kan opleves i den kommende sequel, mens også Joseph Gordon-Levitt er at finde på rollelisten.

Plottet i 'Beverly Hills Cop: Axel Foley' er endnu ikke offentliggjort, ligesom der endnu ikke er fastsat en premieredato for, hvornår dette fjerde kapitel i serien kan ses på Netflix eller hvorvidt filmen får premiere i biografen.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.