5 ting du (måske) ikke vidste om 'Kastanjemanden'

Den danske Netflix-krimi Kastanjemanden er lige nu et af de helt store emner i streaming-Danmark. Serien, der omhandler en brutal seriemorder, som efterlader kastanjemænd ved gerningsstederne, er blandt de mest sete herhjemme lige nu.

Mange vil derfor nok have oplevet, at der omkring spiseborde, på arbejdet og i supermarkedet er blevet snakket om 'Kastanjemanden'. Vi bringer derfor her fem ting, du (og dine venner) måske ikke vidste om 'Kastanjemanden', som du kan hive frem, næste gang snakken går på serien blandt dine venner, kollegaer og familie.

1. Baseret på populær roman

'Kastanjemanden' er baseret på en bog af sammen navn fra 2019.

Bogen blev skrevet af Søren Sveistrup, der tidligere har skrevet tv-succeser som Forbrydelsen, Nikolaj og Julie samt Michael Fassbender-filmen Snemanden.

Til trods for den store erfaring med krimigenren på tv, så var 'Kastanjemanden' Sveistrups første roman. Alligevel blev bogen et enormt hit og gav ham Debutantprisen ved Det Danske Kriminalakademi og i skrivende stund er bogen oversat til 33 sprog og udgivet i 50 lande.

2. Far og søn på settet

Der er rigtig meget i 'Kastanjemanden', som handler om familieforhold, og hvordan forældre behandler deres børn. Men der har faktisk også været familiære relationer på settet til serien.

Far og søn, Elliot Crosset Hove og Anders Hove, spiller nemlig begge større roller i ‘Kastanjemanden’. Farmand Anders spiller Aksel, den tidligere politibetjent, som hjælper Naia Thulin med at passe sin datter, mens sønnen Elliot spiller den morddømte Linus Bekker.

Det er dog ikke først gang Anders og Elliot Hove spiller sammen. I filmen Vinterbrødre var de nemlig begge med og i Afdeling Q-filmen Journal 64 spiller de to endda den samme rolle som ung og gammel.

3. Idéen til serien startede i en børnehave

Da 'Kastanjemanden' er en historie om en brutal morder, kan det være svært at forestille sig, at ideen til den grusomme historie kommer fra noget så uskyldigt som en børnehave. Det er ikke desto mindre tilfældet. Det fortæller forfatteren til 'Kastanjemanden', Søren Sveistrup i et interview med DR.

En dag, da han skulle hente sin søn i børnehaven, sad en masse børn og lavede kastanjemænd, mens de sang en version af sangen ’Æblemand’, hvor man i stedet synger ”Kastanjemand” – ligesom vi kan høre det i serien.

Sveistrup fandt hele scenen med børnesang og kastanjemænd så vild, at han fik kuldegysninger og brugte det som inspiration til at skrive 'Kastanjemanden'.

4. Søn af politiker, seriemorder og Nikolaj Kopernikus?

Den unge skuespiller Louis Næss-Schmidt spiller i 'Kastanjemanden' Gustav Hartung – søn af politikeren Rosa Hartung og hendes mand Steen, som begge sørger over tabet af lillesøsteren Kristine.

Louis Næss-Schmidt er dog ikke uvant i krimigenren. Han har nemlig også været med serien Den som dræber – Fanget af mørket, hvor han spiller seriemorderen Peter Vinges søn. Men i virkeligheden er Louis dog søn af Nikolaj Kopernikus, som til gengæld spiller morderen Vagn i Søren Sveistrups 'Forbrydelsen'. Vi har altså her at gøre med en rigtig krimi-familie.

5. Andre titler

Med den rolle som kastanjemænd fylder i serien – både som gruopvækkende rekvisit og som det kaldenavn, der gives til morderen – så virker 'Kastanjemanden' til at være den helt perfekte titel. Det har man dog ikke vurderet alle steder.

Eksempelvis har man i Frankrig besluttet sig for at kalde serien for 'Octobre' (oktober red.) – nok med henvisning til seriens tunge efterårsstemning og farver, ligesom kastanjerne jo også hører efteråret til.

I Spanien og Mexico har man derimod valgt, at serien skal hedde 'El caso Hartung' (Hartung-sagen red.). De fleste steder har man dog beholdt den originale titel og bare oversat den. Således kan man i engelsktalende lande se 'The Chestnut Man' og i Tyskland  'Der Kastanienmann'.

'Kastanjemanden' kan ses på Netflix nu.