Gå til hovedindhold

Hollywood-legende med hård kritik af årets Oscar-favorit: "Lortefilm"

Filmen har hele 12 Oscar-nomineringer

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


En af sidste års mest kritikerroste film er Jane Campions western The Power of the Dog. Det underspillede drama har da også kastet intet mindre end 12 Oscar-nomineringer af sig, bl.a. for Bedste film, Bedste instruktør og Bedste mandlige hovedrolle til Benedict Cumberbatch.

Filmen er dog ikke faldet i alles smag. I hvert fald ikke i Hollywood-koryfæet Sam Elliotts smag.

Den 77-årige skuespiller kender man bl.a. fra samme genre, eksempelvis med westerns som Tombstone og senest western-serien 1883. Mens CV'et tæller bl.a. også Road HouseA Star is Born og The Big Lebowski.

Sam Elliott lægger nemlig ikke fingre imellem, når det kommer til 'The Power of the Dog', hvor han i en ny episode af podcasten WTF Podcast udtaler sig om filmen i yderst kritiske vendinger. For at sige det mildt:

- Vil du tale om det lort?, lagde Elliott ud, hvortil værten Marc Maron svarede "Kan du ikke lide den?": Fuck nej! Lyder det fra legenden.

 

Yellowstone Sam Elliott

Her ses Sam Elliott i western-serien '1883'

Senere i interviewet refererer Elliott til strippertruppen Chippendales med følgende svada:

- Sådan ser alle disse skide cowboys ud i den film. De render alle rundt i bukser og uden skjorter. Der er alle disse hentydninger til homoseksualitet gennem hele filmen.

Kritikken af Oscar-favoritten stopper dog ikke der. Elliott har nemlig også sit at sige om instruktøren Jane Campion:

- Hvad fanden ved denne kvinde - hun er i øvrigt en genial instruktør, jeg elsker hendes arbejde, tidligere arbejde - men hvad fanden ved denne kvinde dernede fra, New Zealand, om det amerikanske vesten? Elliott uddyber:

- Og hvorfor fanden optager hun den her film i New Zealand og kalder det Montana og siger: "Sådan var det." Det gjorde sgu alt det forkerte ved mig.

Hvis du har mod på at se 'The Power of the Dog', kan du se, hvor den kan streames her og selv danne dig en mening om filmen.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.