Gå til hovedindhold

Marlon Brando skulle have været ikonisk Batman-skurk, men filmselskabet sagde nej

Tim Burtons førstevalg

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I den nye The Batman fra sidste år er det den karismatiske, kønne skuespiller Colin Farrell, der gemmer sig bag tyk makeup som skurken The Penguin.

Før ham havde Danny DeVito portrætteret karakteren i Batman Returns fra 1992 i en legendarisk præstation. Men det var lige ved, at DeVito slet ikke havde fået rollen.

Instruktøren Tim Burton ville ifølge Turner Classic Movies allerhelst have haft Marlon Brando i rollen som Oswald Copplepot. Ja, selveste Don Vito Corleone skulle have spillet Pingvinen i 'Batman Rerturns'!

Batman-skaberen Bob Kane var dog meget imod den casting, måske fordi rollen netop ville overlappe med han ikoniske The Godfather-præstation, og Kane fik filmstudiet Warner Bros. med på idéen. De foretræk stjerner som Dustin Hoffman (Rain Man) eller Christopher Lloyd (Back to the Future) som Batman-modstanderen.

LÆS OGSÅ: Ny serie vil følge direkte efter 'The Batman'

Manuskriptforfatteren Daniel Waters blev derefter bedt om at skrive et nyt oplæg til historien, og det var ham, der fandt på den vanskabte kloak-boende Penguin, som blev den endelige version i 'Batman Returns'.

Det var også her, at Danny DeVito, der dengang var kendt for sin rolle i tv-serien 'Taxi' overfor bl.a. Lloyd, blev hyret. Og resten, som man siger, er historie.

Som krølle på halen skal det nævnes, at Tim Burton adskillige år senere faktisk blev spurgt til, om det nogensinde var en reel mulighed at få Brando med ombord. Til det svarede Burton: Nej, jeg ville også have Sammy Davis Jr. til at spille Beetlejuice, så… nogle gange bliver mine idéer ikke taget så vel imod af studierne. Men hey, du bliver nødt til at forsøge.

LÆS OGSÅ: Hvor godt kender du Batman-filmene?

The Penguin kan næste gang opleves i form af Colin Farrell i en ny serie, som fokuserer på gangsteren. Læs mere om den her.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.