Nu kommer det til Danmark: Netflix ændrer reglerne for kode-deling
Se streamingtjenestens meddelse
Netflix har netop opdateret reglerne for brugen af deres streamingtjeneste her i landet. Nærmere bestemt en opdatering om deling af Netflix mellem flere husstande.
Det skriver de på deres site. Se deres meddelelse nedenfor samt den e-mail, de nu sender ud til deres brugere i Danmark.
Ændringen består i, at man ikke må dele sin profil med folk, der ikke bor i samme husstand.
Som de skriver: "En Netflix-konto er beregnet til en enkelt husstand."
LÆS OGSÅ: 5 skjulte film-skatte på Netflix
Det fremgår dog ikke konkret, hvordan de vil håndhæve denne opdatering, hvis nogle deler samme Netflix-konto med folk fra andre husstande.
Det lyder i deres meddelelse mere som en opfordring til Netflix-brugerne selv om at efterleve de nye regler og altså ikke eksempelvis en teknisk løsning, der vil have direkte indflydelse for delingen af streamingtjenesten med flere forskellige husstande.
Meddelelsen fra Netflix lyder:
- Fra i dag [23. maj 2023, red.] begynder vi at sende denne e-mail til medlemmer [se den nedenfor, red.], der deler Netflix med personer uden for deres husstand i Danmark.
- En Netflix-konto er beregnet til en enkelt husstand. Alle, der bor i den husstand, kan bruge Netflix, uanset hvor de er - hjemme, på farten, på ferie - og udnytte de nye funktioner til profiloverførsel og administration af adgang og enheder
- Vi er klar over, at vores medlemmer har mange valg, når det gælder underholdning. Derfor investerer vi fortsat massivt i et stort udvalg af nye film og serier - så der altid er noget godt at se på Netflix, uanset smag, humør, sprog, eller hvem du ser sammen med.
Mailen Netflix er begyndt at sende ud til deres brugere i Danmark: