Gå til hovedindhold

Redaktionens 10 mest ventede serier i resten af 2021

Der er meget at glæde sig til

Skrevet af Redaktionen


Halvdelen af 2021 er forbi, og året har allerede budt på spændende og populære serier som Mare of EasttownLoki og Klovn - sæson 8.

Men året er langt fra forbi, og meget tyder på, at der er rigtig meget at se frem til i det næste halvårs serielandskab.

Vi guider jer her til de 10 serier, som vi ser mest frem til. Nogle er uundgåelige, nogle er nye sæsoner, mens andre er originale fortællinger inden for alverdens genrer.

stranger-things-season-4-premiere.jpg

Stranger Things (sæson 4)

Om man er kæmpe fan af de første tre sæsoner eller ej, så kommer man ikke uden om kulten omkring Duffer-brødrenes science fiction-serie, der samler alle aldre i en nostalgisk hyldest til genrefilm.

Den nye sæson byder på et comeback til – SPOILER – Jim Hopper, der befinder sig i en fangelejr i Rusland og formentlig skal vende tilbage (ifølge David Harbour) i bedste Gandalf-stil.

Af nye ansigter kan vi se frem til Robert ”Freddy Krueger” Englund, Jamie Campbell Bower og Tom Wlaschiha fra ’Game of Thrones’, mens Millie Bobby Brown (Eleven), Finn Wolfhard (Mike), Caleb McLaughlin (Lucas), Gaten Matarazzo (Dustin), Noah Schnapp (Will), Sadie Sink (Max), Joe Keery (Steve), Natalia Dyer (Nancy), Charlie Heaton (Jonathan), Maya Hawke (Robin), og Winona Ryder (Joyce) alle er bekræftede til at vende tilbage.

'Stranger Things' - sæson 4 afventer premieredato på Netflix.

301766-dexter-dexterjpg-8825861280wjpg-f4799d.jpg

Dexter - sæson 9

Den ultimative psykopat-serie så vi i årene 2006-2013, hvor seriemorderen Dexter Morgan over otte sæsoner myrdede Miamis afskum, mens han til hverdag arbejdede som retsmedicinsk blodekspert hos politiet.

Showtimes banebrydende serie var med til at opstarte den nye serie-guldalder, og Michael C. Halls præstation som den akavede, farlige og dybt elskværdige Dexter, der lever en nervepirrende dobbelttilværelse, er i en klasse for sig.

Serien fik i 2013 en utilfredsstillende afslutning, hvilket man nu gør noget ved - og med flere af de gamle kræfter tilbage i vigtige positioner, kan vi kun glæder os!

'Dexter' - sæson 9 får premiere til efteråret på Paramount+.

you-season-3-netflix-2021-release-date.jpg

You - sæson 3

En af nyere tids mest vanedannende serier er en sand guilty pleasure-perle. Det er selvfølgelig serien 'You'.

Når først man har klikket play, så ender man med at smug-binge hele sæsonen over en weekend. Derfor ser vi også frem til endnu flere eskapader med stalkeren Joe (Penn Badgley), der efter to sæsoners psykotisk jagt på kærlighed endeligt har mødt sin match.

Slutningen på sæson 2 lovede os nemlig, at Joes usunde vane med at forfølge intetanende unge kvinder er langt fra ovre. Med andre ord: ny sæson, nyt offer!

'You' - sæson 3 forventes at få premiere enten i oktober, november eller december på Netflix.

MV5BODFiYjI3Y2UtY2M5My00ODk3LTgwN2MtOTg5MDFhYjBmMmQ3XkEyXkFqcGdeQXVyNjY0MzEwMTY@._V1_.jpg

Midnight Mass

Har man set de to miniserier The Haunting of Hill House og The Haunting of Bly Manor, forstår man nok, hvorfor en ny horror-serie fra Mike Flanagan er værd at bide mærke i.

Denne gang finder uhyggen sted på en isoleret ø, hvor en ung, karismatisk præst ankommer. Hans mystiske hellighed medbringer snart både mirakuløse begivenheder og frygtindgydende tegn.

Serien lyder som en dejlig mættet ubehagelighed, hvor elementer fra religiøse gys som ’Eksorcisten’ kan sættes i spil blandt øens beboere.

'Midnight Mass' forventes at få premiere omkring Halloween på Netflix.

beatlesgetback.jpeg

The Beatles: Get Back

Hvad der startede som en film har nu udviklet sig til en miniserie i Peter Jacksons musik-dokumentar om et af historiens mest legendariske bands.

Miniserien vil fokusere på The Beatles omkring 1969 og vil inkludere studie-optagelser fra deres indspilninger af musikken bag spillefilmen 'Let It Be'.

Peter Jackson er nok mest kendt for sin filmatisering af Ringenes Herre-triologien, men instruktøren har også tidligere stået bag den anmelderroste dokumentarfilm They Shall Not Grow Old.

'The Beatles: Get Back' får premiere til november på Disney+.

Kq4gsfMAv6xztBb3wFH57W.jpg

The Witcher - sæson 2

Sæson 1 var Netflix’ største succes sidste år. Var det en perfekt serie? Nej! Var den underlødig, proppet med ulidelige sidekarakterer og fjollet forvirrende i sin tidslinje? Ja! Men skal vi se med, når sæson 2 kommer? 100%!

Måske er det bare ideen om at give ’The Witcher’ en chance mere, måske skyldes det, at der er noget dragende over fantasy-verdenen, når den som her er proppet med et overseksualiseret persongalleri – ledt an af Henry Cavill iført imponerende albino-manke og en brystkasse på vej til at eksplodere.

Måske elsker andre The Witcher-sagaen for dens storpolitik og mysticisme, vi ser bare frem til lette kalorier og underholdende WTF-faktor.

'The Witcher' - sæson 2 kan ses på Netflix fra den 17. december.

shrink-next-door.png

The Shrink Next Door

De altid sjove Will Ferrell og Paul Rudd står i front for Apple TV+'s kommende komedieserie, der er baseret på den populære podcast ved samme navn. Komedieduoen har tidligere begge medvirket i Anchorman.

Den sorte komedie handler om det yderst bizarre forhold mellem psykologen Ike og hans patient gennem længere tid, Marty.

Gennem årene infiltrer psykologen alle aspekter af Martys liv og bankkonto, og han overtager både den stakkel patients forhold med sin søster og efterladenskaberne af hans firma, mens Ike også ender med at flytte ind i Martys Hampton-sommerhus.

'The Shrink Next Door' får premiere den 12. november på Apple TV+.

scenes from.jpeg

Scenes From a Marriage

Den legendariske svenske filminstruktør Ingmar Bergmans 1973-klassiker Scener fra et ægteskab får i år en serie-genindspilning med Hollywood-stjernerne Jessica Chastain og Oscar Isaac i front.

Historien udforsker spørgsmål om kærlighed, ensomhed og drømme - og følger et ægtepar gennem deres op- og nedture.

'Scenes From a Marriage' vil genfortolke fortællingen om et ægtepar i 1970'ernes Sverige til det moderne USA. Chastain og Isaac spillede sidst overfor hinanden i 2014-filmen A Most Violent Year.

Serien får premiere til september på HBO.

Kastanjemanden-151.jpg

Kastanjemanden

Det her er luksus nordic noir! En dansk thrillerserie over den populære krimien af Søren Sveistrup, der skabte og skrev ‘Forbrydelsen’.

Sveistrup står sammen med Mikkel Serup bag serien i et samarbejde med Netflix og produktionsselskabet SAM. Og Mikkel Boe Følsgaard, Danica Curcic, Lars Ranthe og David Dencik spiller de store roller.

Der er med andre ord ikke sparret på noget, når vi i selskab med to kriminalbetjente skal løse mysteriet bag en seriemorder, der efterlader små kastanjemænd i sit blodige kølvand.

Bogen blev en øjeblikkelig bestseller pga. sin intense spænding og velformulerede karakterer. Er serien bare halvt så stærk, bliver det her med sikkerhed en grum favorit hos danskerne. 

'Kastanjemanden' får premiere på Netflix til efteråret.

tokyo vice.jpg

Tokyo Vice

Mesterinstruktøren Michael Mann stod bag den banebrydende 80er-serie ‘Miami Vice’, før han gav os film som ‘The Last of the Mohicans’ og ‘Heat’.

Nu instruerer Mann det første afsnit af den barske krimiserie ‘Tokyo Vice’. Det kan man ikke ignorere, og vi ser vanvittigt meget frem til denne mørke politiserie direkte fra Japans stemningsfyldte storby.

Serien baseret på J.T. Rogers faktabog om en ung amerikansk journalist, der får job hos Tokyos politi - nærmere betegnet sædelighedsafdelingen – og derfra synker længere og længere ned i storbyens kriminelle undergrund.

Hovedrollen spilles ad Ansel Elgort, mens Ken Watanabe og Rinko Kikuchi ses i store roller.

'Tokyo Vice' afventer premieredato på HBO.

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.