Gå til hovedindhold

Se de første billeder og trailer: Ny serie fortæller den vilde historie bag 'The Godfather'

'The Offer' får snart premiere

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Francis Ford Coppolas ikoniske The Godfather-trilogi er kendt og værdsat af filmelskere verden over, men hvad mange nok ikke ved er, at der bag optagelserne faktisk gemte sig endnu en nervepirrende mafia-historie.

Paramount+ har nu offentliggjort de første billeder samt den første trailer fra deres kommende serie The Offer, der netop fortæller historien om tilblivelsen af The Godfather. Se billederne herunder og traileren nederst.

Serien bliver fortalt ud fra produceren Albert S. Ruddys perspektiv, som tidligere har udtalte, at hver dag på optagelserne af 'The Godfather' var den værste dag i hans liv. Gangster-klassikeren fra 1972 havde nemlig en berygtet besværlig produktion med kreative uenigheder, og hvor virkelige medlemmer af mafiaen forsøgte at stoppe filmen.

I hovedrollen som Albert S. Ruddy ses Whiplash-skuespilleren Miles Teller, der har overtaget rollen efter den nu Hollywood-boycottede Armie Hammer.

Den ikoniske instruktør Francis Ford Coppola spilles af Dan Fogler, der er bedst kendt for sin rolle som muggleren Jacob Kowalski i Fantastiske skabninger-filmene. Herudover byder rollelisten på bl.a. Matthew Goode, Juno Temple og Giovanni Ribisi.

'The Offer' får premiere på Paramount+ den 29. april.

</b>

</b>

</b>

</b>

</b>

</b>

</b>

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.