Gå til hovedindhold

5 kommende og 4 aflyste Game of Thrones-serier

Der sker ting og sager i Westeros

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Intriger, sex, drab og drager - det er opskriften på et godt eventyr i George R.R. Martins fantasy-univers baseret på hans bogserie 'A Song of Ice and Fire'.

Game of Thrones er en af de største og mest populære serier, der nogensinde er blevet produceret, mens prequel-serien House of the Dragon ligeledes har fået stor succes på streamingtjenesten HBO Max.

Det er tydeligt, at publikum ikke kan give slip på Westeros. Det er der da heller ingen grund til, idet der er en længere række af nye serier og projekter på vej, som fans kan glæde sig til at dykke ned i de kommende år.

Desværre er der for nyligt blevet bekræftet, at flere af de planlagte serier er blevet lagt i graven og altså ikke produceres alligevel.

Her giver vi et overblik over alt det, vi har i vente fra Kings Landing, Winterfell og de andre ikoniske lokationer.

819106_6150055_6000x4000.jpg
House of the Dragon / HBO MAX

'House of the Dragon' sæson 2

Efter denne prequel-serie til 'Game of Thrones' havde en af de største åbninger i tv-historien, har det været klart, at en anden sæson var garanteret.

Nu ser det dog endelig ud til, at vi nærmer os en den nye sæson, som er sat til at have premiere den 16. juni.

Spørgsmålet er bare, om man er på team grøn, eller team sort, men det kan du læse meget mere om, i denne artikel.

Helen Sloan - HBO (12).jpg
Game of Thrones / HBO MAX

'A Knight of the Seven Kingdoms: The Hedge King' (Tidligere 'Tales of Dunk and Egg')

Hvis man er bekendt med George R. R. Martins forfatterskab udenfor hovedserien 'A Song of Ice and Fire', kender man nok allerede til Dunk og Egg.

For de uindviede refererer Dunk og Egg til henholdsvis Ser Duncan the Tall og den fremtidige konge Aegon V.

Det nye projekt vil basere sig på George R. R. Martins serie af noveller, der følger de to karakterers eventyr omkring 100 år før 'Game of Thrones' begynder.

Indtil videre findes der kun tre noveller om Dunk og Egg, men Martin har antydet, at der godt kunne være flere på vej, som den nye serie kunne tage inspiration fra.

Martin har også givet klare hints til, at Ser Duncan kunne være en forfader til Brienne of Tarth, som vi kender fra 'Game of Thrones', hvor hun blev spillet af Gwendoline Christie.

819097_6070890_6000x4000.jpg
House of the Dragon / HBO MAX

'The Sea Snake'

Hvis navnet Sea Snake lyder bekendt, er det fordi, at det er et andet navn for Lord Corlys Velaryon, der dukkede op i 'House of the Dragon'.

Den kommende serie, hvis titel indtil videre er 'The Sea Snake', vil ifølge Deadline også være en prequel-serie, der finder sted før hændelserne i 'Game of Thrones'.

Serien vil følge de berømte ni rejser, som Corlys tog på verden rundt - fra Westeros til Essos og endnu videre endnu.

Præmissen præsenterer en perfekt mulighed for at besøge lande og steder udenfor Westeros, som seriepublikummet ikke har mødt endnu.

20160603_ep610_Publicity_Still_045.00182224.jpg
Game of Thrones / HBO MAX

'The Golden Empire'

Der har været adskillige forlydender om animerede serier i Game of Thrones-universet, men den eneste af dem, som vi ved noget konkret om, vil fokusere på Yi-Ti-verdenen, hvilket også kaldes for The Golden Empire.

Det sagnomspundne land er baseret på det kejserstyrede Kina og er kendt for at være et land fyldt med rigdomme. Det var et af de steder som Corlys Velaryon, som nævnt længere oppe i artiklen, rejste til på sine ni rejser.

George R.R. Martin har selv kommenteret på projektet i sin blog tidligere i år, hvor han skrev, at han mener, at animationen kommer til at blive utroligt smuk.

Game of Thrones / HBO
Game of Thrones / HBO MAX

'Aegon's Conquest'

Både i den originale serie, men i særdeleshed også i den nye 'House of the Dragon', er der flere gange blevet talt om dem mægtige Aegon Targaryan, også kaldet "Erobreren".

Gennem velovervejde ægteskaber, snu politik og ikke mindst dødbringende drageangreb formåede Aegon nemlig at erobre seks ud af de syv kongedømmer.

Man har dog endnu ikke set ham på skærmen, men det står til at ændre sig med den kommende serie Aegon's Conquest.

Hvorvidt serien vil omhandle hans erobringstogt vides ikke, men det er svært at forestille sig andet, når nu der er blevet talt så meget om hans bedrifter i de andre serier.

Helen Sloan - HBO (Photo 4).jpg
Game of Thrones / HBO MAX

Jon Snow-efterfølger (aflyst)

Udefra kunne det virke til, at en direkte serie-efterfølger til 'Game of Thrones' var en drøm, der aldrig ville gå i opfyldelse. De fleste af de oprindelige skuespillere er alle kommet videre i karrieren og har lavet nye store projekter. Kit Harrington er fx blevet en del af Marvel-universet i Eternals.

Alligevel blev det i juni berettet af Hollywood Reporter, at en hel ny serie om Jon Snow var i under udvikling med Kit Harrington tilbage som den populære karakter.

Desværre lyder det nu, at serien er blevet aflyst, og derfor kan det se ud som om, at man ikke skal fovente at se Kit Harrington tilbage i rollen som Jon Snow lige foreløbigt. 

GOT_S4_MB_05.jpg
Game of Thrones / HBO MAX

'10,000 Ships' (aflyst)

'10,000 Ships' er endnu en prequel-serie. Men endnu engang er der desværre beretninger om, at serien ikke vil blive til noget til trods for, at seriens forfatter fortæller, at manuskriptet var endt med at blive rigtig godt.

Denne historie skulle følge krigerprinsessen Nymeria, som var en af de sidste overlevende af Rhoynar-folket, der ender med at slå sig ned i Dorne.

Hun er samtidig en direkte forfader til Oberyn Martell, som blev spillet af Pedro Pascal i 'Game of Thrones'.

Game of Thrones / HBO
Game of Thrones / HBO MAX

'Flea Bottom' og 'Bloodmoon' (aflyst)

'Flea Bottom' var arbejdstitlen på en serie, som efter sigende skulle fokuserer på slummen i King's Landing, hvilket blandt andet er der hvor Sir Davos Seaworth er vokset op. Serien kom dog aldrig videre fra idé-bordet.

'Bloodmoon' var en prequel til 'Game of Thrones', der foregik 8.000 år før original-serien. Den nåede (modsat 'Flea Bottom') faktisk at få et pilot-afsnit, som ikke var en katastrofe, men desværre aldrig fik grønt lys til videre udvikling.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.