Gå til hovedindhold

Nikolaj Coster-Waldau er klar med første store serie-rolle efter 'Game of Thrones'

Han skal spille overfor bl.a. Jennifer Garner

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Det er tre år siden, at sidste episode af fantasy-serien Game of Thrones løb over skærmen. Nu er Nikolaj Coster-Waldau - der som bekendt spillede Jamie Lannister i HBO-serien - tilbage i serieland i en ny og stor hovedrolle.

Det bliver i Apple TV+'s miniserie The Last Thing He Told Me, hvor han skal spille overfor Jennifer Garner og Angourie Rice. Serien er baseret på bestseller-bogen af samme navn af forfatteren Laura Dave fra sidste år. Det skriver Collider.

LÆS OGSÅ: Top 10 med Nikolaj Coster-Waldaus bedste roller

I mysterie-thrilleren 'The Last Thing He Told Me' spiller Garner hustruen Hannah, mens Rice er hendes 16-årige steddatter. De to må snart slå sig sammen i eftersøgningen af Hannahs mand Owen, Coster-Waldau, da han en dag forsvinder på mystisk vis.

Laura Dave er selv en af seriens hovedforfattere, mens 'The Last Thing He Told Me' produceres af Reese Witherspoons produktionsselskab Hello Sunshine.

Siden rollen som Lannister har Nikolaj Coster-Waldau dog ikke siddet stille. Han har således bl.a. kunnet opleves i film som Against the IceSmagen af sult, Krudttønden og Selvmordsturisten.


'The Last Thing He Told Me' afventer premieredato.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.