Gå til hovedindhold

Kom i julestemning: Her er de danske film du skal se

Danske juleklassikere for børn, voksne og hele familien

Skrevet af Emil Blæsild Johansen


Julen er en tid, som handler om at dele hyggelige stunder med familie og venner. Samtidig er det for mange en enormt traditionsbunden tid, hvor tingene gerne skal være som de plejer – herunder også hvilke film, der skal ses!

Vi har derfor her lavet et overblik over de danske juleklassikere, du kan hygge dig med op mod højtiden - og hvor du kan se dem!

Der er både gode gamle kendinge og nyere titler at finde på listen. Heldigvis kommer der nemlig hvert år nye film til, som kan blive en del af de danske juletraditioner.

Lige nu kan du eksempelvis se Familien Jul & Nissehotellet i biografer landet over.

Du kan kaste dig over listen med danske julefilm herunder. Tryk på de enkelte titler for at se, hvor filmene kan streames.

fam jul.jpg

Familien Jul-filmene (2014-2021)

Vi mødte først drengen Hugo og hans familie i Familien Jul fra 2014. Hvor Hugo møder nissen Pixy, der har brug for drengens hjælp til at vende tilbage til julemanden.

I 2016 vendte Hugo og Pixy tilbage i Familien Jul – I nissernes land, hvor Pixy endnu en gang har brug for sin vens hjælp.

Filmseriens tredje kapitel, Familien Jul & Nissehotellet, kan ses i biografen lige nu.

Se hvor du kan streame 'Familie Jul' her.

Se hvor du kan streame 'Familie Jul - I nissernes land' her.

krumme_22.jpg

Krummerne 2 – Stakkels Krumme (1992)

Familiefilmen 'Krummerne 2 – Stakkels Krumme' er baseret på Thøger Birkelands populære bøger og handler om familien Krumborg.

Det er snart jul. Krummes mor gerne vil holde en sundhedsjul, men Krummes far vil hellere være fri. Samtidig forsøger røverne Boris og Ivan at kidnappe Krumme, så det hele går endnu en gang vildt for sig for familien Krumborg.

Se hvor du kan streame 'Krummerne 2 - Stakkels Krumme' her.

krummernejul.jpg

Krummerne – Så er det jul igen (2006)

Kaosset er endnu en gang ved at indfinde sig hos familien Krumborg op til højtiden i 'Krummerne – Så er det jul igen'.

Krumme får fingrene i nøglen til julemandens hemmelige lager, men skal skynde sig, så han kan komme før røverne Boris og Ivan, hvis han skal bevise, at julemanden findes og redde julen.

I år til jul vender familien Krumborg tilbage i biografen i Krummerne – Det er svært at være 11 år.

Se hvor du kan streame 'Krummerne - Så er det jul igen' her.

dentidpååert.jpg

Den tid på året (2018)

Paprika Steen instruerer og spiller hovedrollen i jule-komediedramaet 'Den tid på året'.

I filmen følger vi Katrine, der er meget opsat på at få hele familien samlet til jul – som traditionen kræver det.

Familien består dog efterhånden af en broget flok, så ikke alt går lige som det skal – faktisk tværtimod – i dette stjernespækkede jule-hit.

Se hvor du kan streame 'Den tid på året' her.

fartilfireibyen.jpg

Far til fire i byen (1956)

I den klassiske 'Far til fire i byen' følger vi Lille Per og hans familie.

Historien starter egentlig om sommeren, mens Lille Per har sin første skoledag, og Far mister sit arbejde. 

Heldigvis bliver det også jul igen i år, hvor Per bl.a. tager til det eventyrlige julebal i nisseland, som det også synges i den kendte sang fra filmen.

Se hvor du kan streame 'Far til fire i byen' her.

julefrokosten1976.jpg

Julefrokosten (1976)

Hvis du ikke selv har oplevet en firmajulefrokost, der gradvist kører mere og mere af sporet, så har du sandsynligvis hørt om nogen der har.

Det er denne skøre danske tradition som får lov til at udfolde sig i 'Julefrokosten' fra 1976, hvor vi følger et smykkefirma, hvis sammenkomst bliver vildere og vildere, som aftenen skrider frem.

Den gamle danske film er fyldt med skuespil-koryfæer som Preben Kaas, Jørgen Ryg, Lisbet Dahl og Judy Griner.

Se hvor du kan streame 'Julefrokosten' her.

julefrokosten2009.jpg

Julefrokosten (2009)

Også i 'Julefrokosten' fra 2009 dykker vi ned i den danske firmajulefrokost-kultur, der her går helt amok.

I filmen følger vi Anders Bo, der forsøger at infiltrere bilværkstedet Holgers Auto.

Anders Bo ender til mekanikerens julefrokost, hvor alle hæmningerne efterlades i garderoben og de daglige stridigheder blusser op på ny.

På rollelisten finder man bl.a. Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen, Kim Bodnia og Martin Brygmann.

Se hvor du kan streame 'Julefrokosten' her.

nøddebopræste.jpg

Nøddebo Præstegård (1974)

I den festlige julefilm 'Nøddebo Præstegård' møder vi tre mandlige studerende fra København, der rejser fra storbyen til Nøddebo for at fejre jul hos pastor Blicher.

Pastoren har to døtre, så julemenuen byder pludseligt også på romancer, mens de unge mennesker skøjter, synger og danser sig gennem juletiden.

Se hvor du kan streame 'Nøddebo Præstegård' her.

pyrus.jpeg

Pyrus på pletten (2000)

Den populære nisse Pyrus har sammen med sine øvrige venner fra rigsarkivet været med i hele fire julekalendere, der har bragt dem ud i alverdens ballade og eventyr.

I filmen 'Pyrus på pletten' går den endnu en gang gal for Pyrus, der har begået en slem fejl, og som vil rette op på dette med én stor, god gerning. Han risikerer dog samtidig at alt går helt galt lige op til jul.

Se hvor du kan streame 'Pyrs på pletten' her.

undercover.jpg

Undercover (2016)

I julekomedien 'Undercover' skal den håbløse politibetjent Rikke bruge den 24. december på at transportere kronvidnet Mick til Fyn. De bliver dog skarpt forfulgt af en gangsterboss med et horn i siden på Mick.

På rollelisten ses Linda P., Roland Møller og en lang række af store navne inden for dansk komik, mens Casper Christensen har været med til at skrive manuskriptet.

Se hvor du kan streame 'Undercover' her.

emmaogjule.jpg

Emma & julemanden – Jagten på Elverdronningens hjerte (2015)

Julefreden er på spil i 'Emma & julemanden – Jagten på Elverdronningens hjerte', da julemandens nyfødte barn er blevet skiftet ud med en elverunge af den onde elverdronning. Han må derfor have hjælp af menneskepigen Emma til at få sit barn tilbage.

Filmen er en fortsættelse af julekalenderne 'Ludvig og julemanden' og 'Tvillingerne og julemanden', hvor Lars Hjortshøj spiller julemand Nicolas.

Se hvor du kan streame 'Emma & julemanden - Jagten på Elverdronningens hjerte' her.

julemandens datter.jpg

Julemandens datter (2018) og Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal (2020)

I julefilmen 'Julemandens datter' følger vi den 12-årige pige Lucia, hvis far er selveste julemanden på Grønland.

Lucia går på julemandsskole og vil gerne selv være en julemand en dag. Sagen er bare den, at det kun er noget for drenge – ifølge reglerne.

Lucia får dog en chance for at bevise sit værd, og hun skal hjælpe drengen Albert med at få sit største ønske opfyldt – at redde hans far fra en mystisk sygdom, inden det er for sent.

I 'Julemandens datter 2' vender Lucia tilbage, og denne gang står selveste julens glød på spil!

Se hvor du kan streame 'Julemandens datter' her.

Se hvor du kan streame 'Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal' her.

dyrlægen.jpg

Dyrlægens plejebørn (1968)

Selvom 'Dyrlægens plejebørn' som sådan ikke er en julefilm, så har den en ikonisk julescene, hvorfor mange nok også forbinder filmen med højtiden.

Dirch Passer ses i rollen som dyrlæge Linsager, der ved et tilfælde skal passe en lille pige. Et møde, der vender rundt på dyrlægens opfattelse af, hvad han ønsker med sit liv.

Se hvor du kan streame 'Dyrlægens plejebørn' her.

Retfærdighedens ryttere.jpg

Retfærdighedens ryttere (2020)

Du tænker måske, at Anders Thomas Jensens actionkomedie 'Retfærdighedens ryttere' om en mand, der med sine nye venner forsøger at hævne sig på en gruppe rockere, absolut intet har at gøre med jul.

Men faktisk så er hele filmens omdrejningspunkt en julegave, ligesom den også indeholder en scene, hvor der fejres juleaften.

Og når Die Hard kan have status som julefilm, hvem siger så, at ’Retfærdighedens ryttere’ ikke også kan have en fremtid som juleklassiker? Vi stemmer i hvert fald for dét!

Se hvor du kan streame 'Retfærdighedens ryttere' her.

minsøstersisneen.jpg

Min søsters børn i sneen (2002)

Helt tilbage fra 1966 har vi kunnet se adskillige udgaver af 'Min søsters børn'-filmene, der bringer onkel Erik og hans niecer og nevøer på alverdens eventyr.

I julekomediem 'Min søsters børn i sneen' fra 2002 forgår børnenes løjer og ulykker på de norske pister, mens de på kreativ vis forsøger at spolere fru Flinths kur- og kulturophold.

Se hvor du kan streame 'Min søster børn i sneen' her.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.