Gå til hovedindhold

Marvel-stjerne sender undskyldning for sex-drillerier til Chris Evans

En møddomsafsløring har sat gang i Twitter

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Første afsnit af Marvel-serien She-Hulk: Attorney at Law er løbet over skærmen. Her er der således allerede blevet sendt flere referencer til den overordnede kanon af film i den store MCU-føljeton, herunder til Steve Rogers aka Captain America, der som bekendt portrætteres af Chris Evans.

Følgende indeholder spoilers for premiereafsnittet af 'She-Hulk: Attorney at Law'. Så er du advaret.

Det første afsnit indeholder en løbende joke med teorier om, at Steve Rogers skulle være endt med at dø som jomfru.

Det er Jennifer Walters aka She-Hulk, der hævder dette, hvilket hun begrunder med, at Captain America har haft alt for travlt gennem flere årtier med at redde verden og derfor ikke nåede at miste sin mødom inden sin død.

I afsnittets post-credit-scene vender Jennifer tilbage til idéen om, at Captain America døde som jomfru. Her afslører Bruce Banner aka Hulk - der som bekendt spilles af Mark Ruffalo - imidlertid, at superhelten mistede sin mødom til en pige tilbage i 1940'erne.

LÆS OGSÅ: Dansker var tæt på at spille She-Hulk i 90’erne - se billederne her

Denne afsløring har naturligvis affødt sin del af reaktioner blandt Marvel-fans, mens også selveste Chris Evans har reageret på Twitter med en række grine-emojis og en emoji med munden lynet til.

Mark Ruffalo responderer på tweetet med en kæk undskyldning:

- Sorry, bro. Jeg var under ekstrem tvang.

Så mon ikke stridsøksen for længst er begravet et sted i midten af disse kærlige drillerier?

Den ni episoder lange serie om Jennifer Walters, der under pres forvandles til den grønne She-Hulk, har udover Tatiana Maslany i titelrollen samt Mark Ruffalo som Hulk en rolleliste, der bl.a. består af Tim Roth som Abomination, Charlie Cox som Daredevil og Benedict Wong som Wong.

‘She-Hulk: Attorney at Law’ kan ses her

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.