Selv Marvel er ikke perfekt: 5 karakterer der blev ødelagt af MCU
Når vejen fra tegneserie til film ikke går helt smertefrit
Det store Marvel-univers er befolket af nærmest uendeligt mange karakterer - fra superhelte til superskurke. Nu blev Marvel Comics også grundlagt for mere end 80 år siden, nemlig i 1939 - dog under navnet Timely Comics.
I filmens verden fik de mange karakterer for alvor luft under kappen med den skelsættende Iron Man fra 2008. Det blev starten på det fortsat voksende MCU, Marvels filmiske univers.
Det er dog ikke alle af Marvel-filmenes karakterer, der er lige vellykkede i filmens verden. Vi peger således på fem karakterer, som MCU ødelagde. Er du enig?
Artiklen indeholder spoilers for nogle af karaktererne.
The Mandarin
Ben Kingsley er en virkelig karismatisk skuespiller. Så da han blev castet som Iron Mans nemesis The Mandarin i Iron Man 3, var vi flere, som var begejstrede. Han synes perfekt til at portrættere den hensynsløse leder af The Ten Rings-organisationen.
Begejstringen varede dog ikke ved. For hvad der - som i tegneserieforlægget - er en ekstremt voldelig og narcissistisk skurk, endte i filmen med at vise sig at være en fjollet skuespiller ved navn Trevor Slattery, der var hyret ind til opgaven at spille skurk.
Plottwistet virkede bare slet ikke og sugede alt nerve og skræmmende intensitet ud af karakteren, der ellers skulle have været en af Irons Mans mest ikoniske skurke.
Trevor fik en slags comeback i Shang Chi and the Legend of the Ten Rings, hvor han fungerede fint som komisk sidekick, og den RIGTIGE Mandarin viste sig i sikkelse af Tony Chiu-Wai Leungs Xu Wenwu.
Pietro Maximoff aka Quicksilver
Den superhurtige Quicksilver blev introduceret i MCU i Avengers: Age of Ultron, det i skikkelse af Aaron Taylor-Johnson. Karakteren fungerede bare aldrig rigtigt her.
Det er egentlig ikke fordi, at Taylor-Johnson er en dårlig skuespiller, men han fik bare aldrig indfriet karakterens potentiale i filmen.
Et andet problem var måske også, at den hurtige karakter i samme periode kunne opleves i X-Men: Days of Future Past, hvor helten blev brugt på en langt mere vellykket måde, det i skikkelse af den charmerende Evan Peter med en række seje scener i super-slowmotion.
Hank Pym
Det er svært ikke at holde af den elskværdige og sjove Paul Rudd i rollen som den charmerende Scott Lang aka Ant-Man. Det er dog en anden snak med Langs far Hank Pym, som bekendt er den originale Ant-Man.
Michael Douglas gør det nu egentlig helt fint i rollen, der personlighedsmæssigt måske kan siges at skulle måle sig med Tony Stark. Et determineret og kækt geni, der kan fremstå arrogant.
I tegneserierne er Hank Pym en kende anderledes, hvor han i tegnet form anno 1981 endda slår sin hustru på et tidspunkt. Der er dog ingen grund til at gå ned ad den vej.
Hawkeye
Væbnet med bue og pil er Hawkeye i tegneserierne egentlig en ret cool karakter, der som bekendt også er en yderst kompetent spion. I sin første MCU-optræden i Thor havde han dog blot en cameo.
I The Avengers blev han hjernevasket og kæmpede det meste af filmen side om side med skurkene, mens han i 'Avengers: Age of Ultron' kom lidt mere til sin ret med et par sjove øjeblikke, hvor man også finder ud af, at han har en familie, hvilket dog ikke helt fungerede.
Han er desuden fraværende i Avengers: Infinity War, mens han i Avengers: Endgame blev den brutale hævner Ronin. Selv i hans egen serie Hawkeye fremstår superhelten som tilskuer til sit eget show, hvor flere andre karakterer får mere dybde. Det ville have været mere interessant at gå dybere ned i hans fortid, måske sætte nogle af familieforholdene på spidsen osv. Men nej.
Ivan Vanko aka Whiplash
Mickey Rourke er bestemt en karismatisk skuespiller, men hans portræt af den brutale Whiplash i Iron Man 2 skuffede. Bl.a. sad hans russiske accent mildt sagt ikke i skabet, mens også hans dragter var underlegne i forhold til det tegnede forlæg.
Hertil kom selve fortællingen om Ivan Vanko aka Whiplash, som ikke fungerede fyldestgørende. Det i forhold til bl.a., at Tony Starks far og Vankos far arbejdede sammen, og det dermed kunne have givet nogle følelsesmæssige komplikationer, som filmen undgår. Vanko nævnes i øvrigt ikke i den første 'Iron Man'.
I tegneserierne bliver Vankos far dræbt af en stjålet Iron Man-dragt, fra hvilken han bruger delene til at bygge sin eget for at angribe netop Iron Man. Netop denne historie - eller noget lignende - kunne have givet mere mening.