Gå til hovedindhold

Sex og intriger: Zac Efron og Nicole Kidman genforenes i ny Netflix-film

The Kissing Booth-stjerne ses også på rollelisten

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Der bliver virkelig lavet mange film til Netflix, og nu er endnu en på vej. Det bliver en romantisk komedie med ingen ringere end Nicole Kidman, mens hun gøres selskab af Zac Efron og Joey King. Det skriver Deadline.

Det bliver således til en genforening af Kidman og Efron, der spillede sammen i krimidramaet 'The Paperboy' fra 2012.

Den kommende Netflix-film har dog endnu ingen titel, så den må vi indtil videre gætte os til. Vi ved dog lidt om, hvad filmens handling bliver.

LÆS OGSÅ: 
Intriger, sex og kærlighed: Se de første billeder af Harry Styles i ny film

Historien foregår i kølvandet på en overraskende romance, der bliver starten på en række komiske forviklinger for en ung kvinde, hendes mor og en filmstjerneboss. Det bliver således også til sin del af komplikationerne med kærlighed og sex på menuen.

Det er Richard LaGravenese, der instruerer og agerer medforfatter. Han er manden bag bl.a. manuskriptet til Steven Soderberghs Liberace-film Behind the Candelabra samt den romantiske P.S. I Love You, som han også instruerede.

Det bliver spændende at se Kidman tilbage i en komisk genre efter bl.a. dette års brutale vikingefilm The Northman samt hendes Oscar-nominerede portræt i det biografiske drama Being the Ricardos.

LÆS OGSÅ: De 10 mest populære sexscener nogensinde

For Efron bliver det en tilbagevende til Netflix, efter han i 2019 spillede seriemorderen Ted Bundy i streamingtjenestens film 'Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile'.

Joey King kan bl.a. senere i år opleves side om side med bl.a. Brad Pitt i Bullet Train, mens hun tidligere har været af finde i The Kissing Booth-filmene med meget mere.

Den endnu unavngivne romantiske film fik for nyligt grønt lys af Netflix, mens den er sat til at blive filmet senere i år. Vi venter fortsat på en premieredato.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.