Skuespiller til angreb på kollega: Hun bør ikke være Oscar-nomineret
Dette års prisfest er ikke uden sin del af ballade
Der har efter offentliggørelsen af dette års Oscar-nomineringer opstået drama omkring især én nominering til prisfesten.
Andrea Riseborough blev nemlig nomineret i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i den lille indie-film To Leslie, der ifølge BoxOfficeMojo har indtjent små 27.000 dollars i biografen.
Det er en af de mindst indbringende film nogensinde til at opnå en Oscar-nominering.
LÆS OGSÅ: 5 skjulte film-skatte på Netflix
Nomineringen har bl.a. på grund af dens lave billetsalg og ikke-eksisterende Oscar-kampagne vakt sin del af opsigt, hvorfor The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der uddeler statuetterne, har lavet en intern undersøgelse.
I en pressemeddelelse skriver de bl.a.:
- Det er Akademiets mål at sikre, at priskonkurrencen er gennemført på en fair og etisk manér.
LÆS OGSÅ: 5 gange Netflix har knust vores hjerter ved at aflyse serier
Det har vakt opstand i Hollywood, hvor flere stjerner har været ude og kritiseret Akademiet, bl.a. Christina Ricci.
Nu er der så opstået endnu mere Oscar-drama.
Skuespilleren Lil Rel Howery har nemlig nu både bakket op omkring den interne undersøgelse og kritiserer samtidig Ana De Armas' nominering for sit portræt af Marilyn Monroe i Blonde.
Den nominering mener han ikke giver mening. Det fortæller han i podcasten 'Into it' hos Vulture.
Argumentet fra Lil Rel Howerys side består bl.a. i, at 'Blonde' er nomineret til intet mindre end otte Razzie-priser - der udpeger det værste indenfor filmens verden - herunder for Værste film, Værste instruktør og Værste par på lærredet.
LÆS OGSÅ: 5 feel-good film du kan streame på Netflix
Således mener skuespilleren, at Viola Davis og Danielle Deadwyler er blevet forbigået for deres roller i henholdsvis The Woman King og Retfærdighed for Emmett Till.
Man skulle måske tro, at Lil Rel Howery ikke just ville være ude med riven på den måde, bl.a. fordi, han har spillet overfor netop Ana De Armas i sidste års thriller Deep Water: "Jeg lavede 'Deep Water' med hende, med Ben Affleck. Fantastisk."
Ikke desto mindre er tilfældet imidlertid, at Ana De Armas er oppe imod netop Andrea Riseborough i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle samt Michelle Yeoh (Everything Everywhere All At Once), Cate Blanchett (Tár) og Michelle Williams (The Fabelmans).
Den interne undersøgelse hos Akademiet er afsluttet, og Andrea Riseborough har fået lov til at beholde sin nominering, men fremadrettet vil man måske opstremme visse regler omkring sociale medier.
Oscar-uddelingen finder sted natten mellem den 12. og 13. marts.