Vildt! Ny Evil Dead-film indeholder virkelig mange liter blod!
Instruktøren deler bloddryppende billeder
Der er med 'Evil Dead Rise' et nyt kapitel på vej i det dæmonsjaskede filmunivers, der begyndte med Sam Raimis The Evil Dead i 1981. Siden er det bl.a. blevet til to fortsættelser, en grum gentænkning og en tv-serie, hvor Bruce Campbell vendte tilbage i rollen som Ash.
Optagelserne til 'Evil Dead Rise' er netop blevet afsluttet. I den forbindelse har filmens instruktør og medforfatter Lee Cronin delt nogle blodige billeder fra optagelserne samt en medfølgende tekst på Twitter. Se to af billederne nederst i nyheden.
Cronin afslører bl.a. også, at de har brugt intet mindre end 6500 liter blod i filmen (!). Det er altså virkelig meget blod, hvilket vi får glæde af, når gyseren på et endnu uoplyst tidspunkt får eksklusiv premiere på HBO Max.
LÆS OGSÅ: 5 af de blodigste gyserfilm nogensinde på streaming lige nu
Bruce Campell befinder sig i denne omgang dog ikke foran kameraet i sin ikoniske rolle som Ash, men agerer producer, mens Sam Raimi både har været med til at skrive filmen og ligeledes producere de blodige løjer.
På rollelisten finder man derimod bl.a. Alyssa Sutherland og Lily Sullivan i en fortælling, der handler om to søstre, der genforenes, men snart står ansigt til ansigt med både ækle dæmoner samt en kamp på liv og død.
Selvom 'Evil Dead Rise' måske ikke som sådan er en direkte fortsættelse til de tre første film, der udover 'The Evil Dead' også består af Evil Dead II og Army of Darkness, men vil den dog trække tråde tilbage til dem, men altså ikke til rebootet Evil Dead fra 2013.
'Evil Dead Rise' afventer stadig premieredato, men lander eksklusivt på HBO Max.