Gå til hovedindhold

Ikonisk Arnold Schwarzenegger-rolle overtages af yngre muskelbundt: Se ham her

Jamie Lee Curtis skiftes også ud

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


James Camerons eksplosive actionfilm True Lies fra 1994 havde som bekendt Arnold Schwarzenegger og Jamie Lee Curtis i hovedrollerne som henholdsvis Harry og Helen, der må forsøge at sætte en stopper for nogle brutale terroristers planer.

Nu er der en 'True Lies'-serie på vej fra CBS. Hverken Schwarzenegger eller Lee Curtis vender dog tilbage i deres respektive roller. Derimod er Steve Howey og Ginger Gonzaga blevet castet til rollerne som ægteparret Harry og Helen. Det skriver Variety.

Harry er en tilsyneladende helt almindelig familiefar. Virkeligheden er dog, at han er en hemmelig agent, der arbejder for regeringen. På samme måde som i filmen bliver hans hustru Helen en del af Harrys farlige agent-verden, da hun rekrutteres til at arbejde sammen med sin mand.

LÆS OGSÅ: Tom Cruise er ude: Ikonisk rolle overtages af muskelbundt - se ham her

Schwarzenegger bliver i serien erstattet af den 44-årige Steve Howey, der bl.a. er kendt for roller i serierne Shameless, Sons of Anarchy, 'Ctrl' og 'Reba', mens man også kan opleve ham i så forskellige film som bl.a. 'Supercross', DOA: Dead or Alive, Bride Wars, 'Stan Helsing' og 'Wrong Cops'.

Ginger Gonzaga vil bl.a. kunne ses i den kommende Marvel-serie She-Hulk, mens hun tidligere har haft roller i en lang række serier. På den 38-årige skuespillerindes arbejdsomme CV finder man hende således på rollelisten i serier som 'Kenan', Space Force, 'Togetherness', 'Family Guy', 'Robot Chicken', 'Those Who Can't', 'Kidding', 'I'm Dying Up Here', 'Champions', 'Chance', 'Wrecked', 'Legit', 'In Gayle We Trust' med flere.

James Cameron agerer desuden executive producer på serien, der dog endnu ikke har fået en premieredato.

Steve Howey Stuber (2019)

Steve Howey i 'Stuber' (2019)

Ginger Gonzaga i Space Force

Ginger Gonzaga i serien 'Space Force'

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.