Gå til hovedindhold

Tom Cruise er ude: Ikonisk rolle overtages af muskelbundt - se ham her

Se traileren til den nye serie

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Vi fik den første film med Tom Cruise i rollen som den hårdtslående Jack Reacher i 2012, mens opfølgeren Jack Reacher: Never Go Back landede i 2016.

Selvom rollen ganske vist aldrig er blevet nær så ikonisk som hans agent Ethan Hunt fra Mission: Impossible-filmene, vil det måske få en blandet modtagelse, at Tom Cruise nu erstattes som Jack Reacher.


For selvom der i sin tid var flere kritiske stemmer, der ikke mente, at Tom Cruise var perfekt af statur til rollen (han var simpelthen for lille), har filmene også fået sin del af fans.

Rollen som Jack Reacher overtages nu af den 37-årige Alan Ritchson. Her er dog ikke tale om en ny film, men derimod en ny serie med titlen 'Reacher', der som filmene også er baseret på bøgerne af Lee Child.

Alan Ritchson har endnu ikke fået sit helt store gennembrud, selvom han bestemt har været aktiv de seneste cirka 15 år. Men måske gennembruddet kommer nu? Han har i hvert fald den fysik som fans af bøgerne og forfatteren Lee Child selv søger.

 

Jack Reacher Alan Ritchson Amazon Prime

 

Man har bl.a. kunne se Ritchson i serier 'DC's Titans', 'Blue Mountain State' og som Aquaman i 'Smallville', mens han har haft roller i bl.a. Hunger Games-franchisen og som Raphael i de nye Teenage Mutant Ninja Turtles-film.
 
Den officielle synopsis for serien lyder:

”Serien handler om Jack Reacher, en veteran efterforsker fra militærpolitiet, som for nylig er trådt ind i det civile liv. Reacher er en flakke, der ikke bærer en telefon og kun har det allernødvendigste med sig, når han rejser landet rundt og udforsker den nation, han engang tjente.

Da Reacher ankommer til den lille by Margrave, Georgia, finder han et samfund, der kæmper med sit første mord i 20 år. Politiet arresterer ham øjeblikkeligt, og øjenvidner hævder at placere Reacher på gerningsstedet.

Mens han arbejder på at bevise sin uskyld, begynder en dybtliggende sammensværgelse at dukke op - en, der vil kræve Reachers skarpe sind og hårdtslående næver at håndtere. En ting er sikkert: De valgte den forkerte fyr til at tage faldet.”

Se den nye trailer for 'Reacher' herunder. Serien har premiere på Amazon Prime den 4. februar 2022.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.