Gå til hovedindhold

Netflix-serien 'Squid Game' bliver til virkelighed i den største reality-konkurrence nogensinde

Den populære serie får desuden en sæson 2

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


En af Netflix’ mest populære serier nogensinde er den sydkoreanske Squid Game fra 2021. Seriens brutale præmis er, at en stor gruppe mennesker tvinges til at deltage i en leg med livet som indsats. Den, der overlever, vinder så en kæmpe pengepræmie.

Nu bliver den grumme serie til virkelighed. En reality-konkurrence baseret på filmens præmis har nemlig fået grønt lys, hvorfor fans af serien og andre nysgerrige sjæle kan se frem til 'Squid Game: The Challenge'.

Virkelighedens konkurrence bliver dog heldigvis ikke med livet som indsats, men pengepræmien på intet mindre end 4,56 millioner dollars er ægte nok - svarende til cirka 32 millioner danske kroner. Det skriver Variety.

LÆS OGSÅ: 5 anbefalinger til dig der elsker 'Squid Game'

Ifølge Netflix bliver 'Squid Game: The Challenge' den største reality-konkurrence i serieform nogensinde. Her kommer man således til at følge det største antal deltagere på 456 personer, mens pengepræmien er den største i reality-tv’s historie.

Deltagerne kommer til konkurrence i en række lege inspireret af serien samt en række nye udfordringer, der kommer til at udfordre deltagernes strategier, vovemod og alliancer.

Ja, den er god nok: Du kan lige nu blive en af de 456 deltagere, da engelsktalende personer fra hele verden rekrutteres til konkurrencen. Besøg hjemmesiden HER for mere information.

Desuden blev der for nylig også annonceret, at der kommer en sæson 2 af 'Squid Game'. Se annoncerings-teaseren herunder.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.