Ny gyser-serie slår chokerende verdensrekord - men instruktøren hader det
BØH!
Der findes en lang række af gyser-greb i den skræmmende genre. Alt fra brugen af knirkende døre til alt det uhyggeligt usete i mørket.
Et klassisk trick i gyser-håndbogen er også det såkaldte jump scare, hvor det er meningen, at man som publikum skal få et pludseligt chok, der skal få én til at hoppe i sædet.
Nu er Netflix' gysermester Mike Flanagan tilbage på streamingtjenesten med en ny serie i gyserland, nemlig The Midnight Club.
Serien har nu slået en chokerende verdensrekord - nemlig for flest jump scares i ét enkelt afsnit af en serie. Det skriver Variety.
LÆS OGSÅ: Se den første uhyggelige trailer til nu med ny gyser-serie
Det blev nemlig i seriens premiereafsnit til hele 21 enkeltstående jump scares, som Guinness World Record registrerede det.
Selv udtaler Mike Flanagan sig noget ambivalent om netop jump scares:
- Dette er særligt vigtigt for mig, fordi jeg hader jump scares, og jeg synes, de er de værste […] Hele min karriere har folk været sådan: "Sæt flere jump scares ind og gør dem hurtigere!", Flanagan uddyber:
- Jeg hader dem, fordi jeg mener, at det er meget nemt at gå op bag nogen og smadre ting.
LÆS OGSÅ: 5 gysende gode spøgelsesfilm du kan streame lige nu
'The Midnight Club' er baseret på Christopher Pikes roman fra 1994 om en gruppe dødeligt syge patienter på et hospice.
Her mødes gruppen af unge hver dag ved midnat for at dele uhyggelige historier. Der begynder dog snart at ske sin del af skræmmende ting i mørket.
Serien er skabt af Mike Flanagan, der bl.a. har stået bag succes-gys som The Haunting of Hill House, The Haunting of Bly Manor og Midnight Mass.
Blandt seriens skuespillere finder man bl.a. gyser-ikonet Heather Langenkamp som stedets hemmelighedsfulde læge. Hun spillede som bekendt Nancy Thompson i bl.a. A Nightmare on Elm Street fra 1984.