Gå til hovedindhold

Netflix blåstempler Johnny Depps første film siden retssagen med Amber Heard

Optagelserne begynder allerede denne sommer

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Bølgerne er mildt sagt gået højt omkring Johnny Depp og hans eks-hustru Amber Heard både før, under og efter deres indbyrdes retssag tidligere på året, hvor medier verden over fulgte minutiøst med.

Spørgsmålet har i den forbindelse bl.a. gået på, hvorvidt Heard og Depps karrierer efterfølgende ville synke i grus. Det synes ikke at være tilfældet for Depp, der nu vender tilbage med sin første rolle i en biograffilm siden afslutningen på retssagen.

LÆS OGSÅ: 8 skuespillere der er boykottet af Hollywood

Det er dog ikke i drømmenes Hollywood, at den 59-årige stjerne kommer til at slå sine folder endnu, men derimod i Frankrig, hvor filmen starter optagelser denne sommer.

Filmen har titlen Jeanne du Barry og handler om den kontroversielle, franske konge Louis XV, der altså skal portrætteres af Depp.

Rollen har været på tale i længere tid, men bliver nu til noget, hvor Depp synes at blive blåstemplet af Netflix - dog kun i Frankrig indtil videre.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er Vin Diesel og Dwayne Johnson uvenner?

Streamingtjenesten har nemlig sikret sig retten til at vise filmen i Frankrig 15 måneder efter dens premiere i biografen, hvilket folk tæt på sagen har udtalt. Det skriver Bloomberg.

Dog er disse betingelser endnu ikke meldt ud af Netflix selv, som heller ikke endnu ejer rettighederne til filmen udenfor Frankrig, hvor den først kan ses i biografen med en premiere i løbet af 2023.

Den franske kong Louis blev kronet allerede som 5-årig og er bl.a. blevet kaldt for en "playboy-konge", der skulle have haft mange elskerinder.

LÆS OGSÅ: 5 skjulte film-skatte på Netflix

Desuden kommer filmen efter sigende til at skulle indspilles på fransk, hvorfor Depp nok lige skal støve sit franske af.

Det kommer dog nok til at gå, i hvert fald med tanke på, at skuespilleren har boet i Paris og været gift med den franske skuespillerinde Vanessa Paradis.

Hvorvidt 'Jeanne du Barry' også kommer til at kunne streames på Netflix i andre lande end Frankrig, ved vi endnu ikke.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.