Gå til hovedindhold

De 10 mest sete film på Netflix nogensinde

Dansk instruktør får 2. plads på listen

Skrevet af kino.dk


Der er alt fra gys og action, videre til komedie og science fiction at finde på listen med de 10 mest sete film på Netflix. Dem kan du læse mere om herunder, hvor du også finder deres placeringer og seertal.

Det hører dog med til listen, at streamingtjenesten tæller alle de film med, som har haft minimum to minutters afspilningstid. Det er samme optællingsgrundlag som YouTube arbejder med, hvorfor Netflix altså gør brug af denne tilgang.

Hvor mange har du mon set ud af de 10 film? Og hvor mange har du set til ende?

 

ArmyoftheDead.jpg

 

10. Army of the Dead - 72 millioner seere

Denne actionfyldte zombiefilm foregår i en dystopisk fremtid, hvor Las Vegas er hærget af de levende døde. En gruppe lejesoldater tager her imod det ultimative tilbud: Nemlig at bryde ind i karantæne-zonen og foretage det største kup nogensinde. Filmen er instrueret af Zack Snyder, der bl.a. også har stået bag genindspilningen af zombiefilmen 'Dawn of the Dead'.

Se Army of the Dead på Netflix her.

 

The Midnight Sky (Netflix)

 

9. The Midnight Sky - 72 millioner seere

George Clooney spiller i denne science fiction-film forskeren Augustine Lofthouse, der befinder sig på det kolde Arktis. Her forsøger han at stoppe en kommende global katastrofe fra at ske. Clooney har desuden også instrueret filmen, der bl.a. også byder på skuespillere som finder Felicity Jones og David Oyelowo.
 
Se The Midnight Sky på Netflix her.

 

Project Power

 

8. Project Power - 75 millioner seere

Netflix leverer her en superheltefilm, der handler om en ung pusher, en politimand og en tidligere soldat, der går sammen om at stoppe distributionen af en pille, der giver dets brugere uforudsigelige superkræfter i fem minutter. Rollelisten består bl.a. af Jamie Foxx og Joseph Gordon-Levitt.

Se Project Power på Netflix her.

 

enola holmes til streaming.jpg

 

7. Enola Holmes - 76 millioner seere

Detektivfilmen følger søsteren Enola til ingen ringere end den velkende mesterdetektiv Sherlock Holmes. Hun spilles af 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown, der i rollen som Enola en dag opdager, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på en jagt efter hende. Rollisten byder endvidere på store stjerner som Henry Cavill og Helena Bonham Carter.

Se Enola Holmes på Netflix her.

 

The Old Guard

 

6. The Old Guard - 78 millioner seere

Denne hårdtslående actionfilm handler om et hemmeligt hold af udødelige lejesoldater, der i århundrede har beskyttet menneskeheden mod diverse fjender. Deres hemmelige identiteter bliver imidlertid afsløret, hvorfor de nu må gøre alt, hvad de kan for at sikre, at de fortsat kan agere i det skjulte. Øverst på rollelisten finder man den alsidige Charlize Theron.

Se The Old Guard på Netflix her.

 

Murder Mystery

 

5. Murder Mystery - 83 millioner seere

Adam Sandler og Jennifer Aniston spiller hovedrollerne i denne komedie, der følger et ægtepar, som er på et krydstogt med en rig familie, hvor patriarken på mystisk vis bliver myrdet. Nu står de til at skulle opklare mordet. Yachten er fuld af både familiens rige medlemmer og venner. Men hvem står mon bag mordet?
 
Se Murder Mystery på Netflix her.

 

6 Underground

 

4. 6 Underground - 83 millioner seere

Eksplosionernes mester Michael Bay står bag denne actionfilm, der handler om et team af internationale agenter, som bliver hyret af en teknologimilliardær til en farlige mission, hvor de skal forsøge at vælte en brutal diktator. Actionfilmens hovedrolle indtages af Ryan Reynolds.  

Se 6 Underground på Netflix her.

 

Spenser Confidential

 

3. Spenser Confidential - 85 millioner seere

Der er fuld action på drengen, når man her følger den tidligere politimand Spenser, der teamer op med sin sambo Hawk for at fange gerningsmændene bag mordene på to politimænd. I rollen som Spenser finder man Mark Wahlberg, mens hans makker spilles af Winston Duke fra Black Panther.

Se Spenser Confidential på Netflix her.

 

Bird Box

 

2. Bird Box - 89 millioner seere

Susanne Biers gyser handler om en mor og hendes to børn, som må flygte langs en flod for at finde sikkerhed efter en global katastrofe har ramt verden. Rejsen vanskeliggøres, da familien må flygte med bind for øjnene for at undgå ukendte rædsler. For hvis du ser ondskaben, tager den dit liv! Oscar-vinderen Sandra Bullock indtager hovedrollen.
 
Se Bird Box på Netflix her.

 

Extraction

 

1. Extraction - 99 millioner seere

Actionfilmen følger lejesoldaten Tyler Rake, der tager på sin hidtil farligste mission. Han skal nemlig forsøge at redde en kidnappet søn af en kriminel bagmand i Dhaka, Bangladesh. I hovedrollen som hårdtslående lejesoldat finder man Chris Hemsworth, som man bl.a. kender i rollen som tordenguden Thor i Marvels univers.
 

Se Extraction på Netflix her.

 

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke

Relaterede nyheder

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.