Få det første foruroligende kig på Marvel-stjerne som notorisk seriemorder
Ny serie på vej fra manden bag 'American Horror Story'
Den her serie kan godt gå hen og blive virkelig ubehagelig. Den handler nemlig om den notoriske seriemorder Jeffrey Dahmer, der slog 17 mænd og drenge ihjel i perioden 1978 til 1991.
Mini-serien har titlen Monster: The Jeffrey Dahmer Story og består af i alt 10 afsnit. Det er Evan Peters, der indtager den urovækkende titelrolle. Han er bl.a. kendt fra adskillige roller i gyser-antologi-serien American Horror Story samt som Quicksilver i X-Men-franchisen og Marvel-serien WandaVision.
Det er bl.a. Ryan Murphy, der står bag serien, som ligeledes er medskaber af netop 'American Horror Story'. Så der kommer nok til at være mere gys end superhelt over den kommende Netflix-serie.
LÆS OGSÅ: 10 af de vildeste og mest skræmmende film om seriemordere nogensinde
Nu er både det første korte og foruroligende kig på Evan Peters som Jeffrey Dahmer offentliggjort samt en længere trailer. Se både teaser og trailer herunder.
Jeffrey Dahmer er bl.a. kendt for sine i særdeleshed bestialske mord, der også indebar nekrofili, kannibalisme og opbevaring af kropsdele.
Serien fortæller historien om Dahmer set overvejende fra ofrenes synspunkt og dykker samtidig ned i politiets arbejde i en fortælling, der efter sigende strækker sig fra 1960'erne og op til de tidlige 1990'ere.
'Monster: The Jeffrey Dahmer Story' har sat til at lande på Netflix engang i efteråret.
"That smell is worse than ever" pic.twitter.com/eeUHnYaBsI
— Ryan Murphy Productions (@ryanmurphyprod) September 15, 2022
Based on the horrific true events, the first of two trailers for Dahmer - Monster: The Jeffrey Dahmer Story from Ryan Murphy, starring Evan Peters and Niecy Nash, has arrived. pic.twitter.com/G3JF8IYfk1
— Ryan Murphy Productions (@ryanmurphyprod) September 16, 2022