Gå til hovedindhold

10 film du skal se i maj

Anders Matthesen, romantiske forviklinger og bjergtagende fantasy

Skrevet af StreamingGuide


Det kan være lidt af en jungle at manøvrere rundt på diverse streamingtjenester og ikke mindst at udvælge sig den helt rigtige film til hjemmebiografen.

Vi forsøger derfor at gøre lidt af arbejdet for jer med en liste over 10 film, du kan se her i maj måned.

Det betyder alt fra dansk komediedrama med Anders Matthesen til romantiske forviklinger samt bjergtagende fantasy og en dokumentarfilm fra en Oscar-vinder.

De 10 film på streaming i maj er listet i den rækkefølge, de har premiere:

Du som er i himlen

Du som er i himlen

Det danske periodedrama 'Du som er i himlen' er en filmatisering af den danske bogklassiker 'En Dødsnat' fra 1912 af Marie Bregendahl.

Filmen følger tre generationer af kvinder på en gård i 1800-tallet, nemlig den 14-årige Lise, hendes faster og hendes farmor. Lise er den ældste i en stor børneflok og nyder den sidste tid på gården, inden hun skal rejse væk for at gå i skole.

Men da hendes mor går i fødsel, må den unge pige påtage sig ansvaret for sine søskende, som bliver urolige i deres mors fravær.

'Du som er i himlen' kan købes på Blockbuster fra den 28. april og lejes fra 9. maj.

I Love America

I Love America

Komedien 'I Love America' handler om en single kvinde, der beslutter sig for at tage en chance med kærligheden igen ved at folde sit sit liv ud fra Paris til Los Angeles.

Den står således nu på bl.a. akavede dates, men også rørende møder. Hun kommer nu til at forstå, at rejsen til kærligheden er en rejse ind i sig selv.

'I Love America' kan ses på Prime Video fra den 29. april 

The Green Knight

The Green Knight

Fantasy-filmen 'The Green Knight' er en genfortolkning af den 700 år gamle middelalderhistorie om kong Arthurs nevø, Gawain, der drømmer om at blive ridder.

Filmen, der leger med både eventyr- og gysergenren, fortæller historien om Gawain, der accepterer en udfordring fra den sagnomspundne Grønne Ridder

Udfordringen sender Gawain på en lang rejse, der byder på overnaturlige væsener og indre dæmoner, som Gawain må konfrontere for at bevise sin ridderlighed.

’The Green Knight’ kan ses uden ekstrabetaling på Viaplay fra den 6. maj.

Ingen kender Casper DR TV

Ingen kender Casper

Siden YouTube blev skabt i 2005, har mange skabt sig en karriere og berømmelse gennem tjenesten. Med udbredelsen af YouTube fulgte fænomenet YouTuber - noget som især de unge har følt sig tiltrukket af.

Som Youtuber kan du både leve af dine kanaler, men med dette følger også - for de mest sete - et liv med masser af følgere, fans og opmærksomhed. En af dem, som kom med på bølgen i 2012, er Casper Harding - bedre kendt som YouTube-karakteren 'Spørg Casper'.

'Spørg Casper' har omkring 220.000 følgere og for Casper kan en tur ned ad en hovedgade tage lang tid, fordi der er så mange, som gerne vil tale med ham og tage billeder sammen med ham. Men med internetberømmelsen følger også private nedture for Casper.

’Ingen kender Casper’ kan ses på DR TV fra den 8. maj.

Tag min hånd

Tag min hånd

Det danske komedie-drama 'Tag min hånd' handler om Maja, der har udsigt til at blive forfremmet til overlæge.

Maja bor sammen med sin mand og deres teenagesøn i et skønt hus, der snart får en flot og dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes efter en "tænkepause" i Dubai fortæller, at han vil skilles - og at Maja bare lige kan logge på Borgerservice med Nem-id og vælge rubrikken "straksskilsmisse".

Maja er i frit fald, men forsøger stædigt at genvinde styringen over sit liv. Samtidig med at hun kaster sig ud i at swipe på Tinder og tylle rosé, forelsker hun sig hovedkulds i den 20 år yngre studerende Andreas.

’Tag min hånd’ kan købes på Blockbuster fra den 9. maj og lejes fra den 23. maj.

Jackass_4.5.jpg

Jackass Forever og Jackass 4.5

'Jackass Forever' samler medlemmerne fra den ikoniske serie af samme navn, der kørte fra 2000-2002.

10 år efter den seneste film er drengerøvene klar til en sidste film med halsbrækkende stunts og vanvittige optrin. Det med biografversionen 'Jackass Forever' og nu den udvidede 'Jackass 4.5'.

Flere af de originale medlemmer er tilbage, herunder Johnny Knoxville, Steve-O, Wee-Man, Chris Pontius, Dave England og Ehren McGhehey.

'Jackass Forever' kan købes på Blockbuster fra den 11. maj og lejes fra 23. maj. 'Jackass 4.5' kan ses på Netflix fra den 20. maj.

Senior Year

Senior Year

Komedien 'Senior Year' har Rebel Wilson i hovedrollen som en 37-årig kvinde, der for 20 år siden landede i koma efter, at et cheerleading-stunt gik galt.

Nu de mange år senere vågner hun fra sin koma og er straks klar til at udleve sin gymnasiedrøm: At blive galladronning.

’Senior Year’ kan ses på Netflix fra den 13. maj.

Toscana film Netflix

Toscana

'Toscana' er den tredje spillefilm af Mehdi Avaz, der tidligere har stået bag Mens vi lever og Kollision. Filmen beskrives som et romantisk feel good-drama, der udspiller sig i den smukke italieske by Toscana.

Det danske Netflix-drama handler om den prisbelønnede kok, Theo Dahl, som skal til Toscana for at sælge sin fars forretning. I Toscana møder Theo en kvinde, som ændrer hans syn på både livet og kærligheden.

Theo Dahl spilles af komikeren Anders Matthesen, dertil ses både Ghita Nørby, Cristiana Dell’Anna, Thue Ersted Rasmussen, Sebastian Jessen, Lærke Winther samt musikeren Christopher, som får sin spillefilmsdebut i filmen.

’Toscana’ kan ses på Netflix fra den 18. maj. 

The Valet Disney+

The Valet

Den romantiske komedie 'The Valet' handler om en filmstjerne, der forsøger at dække over hendes forhold med en gift mand.

Det kommer selvsagt til at betyde sin del af romantiske forviklinger for alle involverede parter.

'The Valet' kan ses på Disney+ fra den 20. maj. 

We Feed People

We Feed People

Den Oscar-vindende instruktør Ron Howards er nu klar med en dokumentarfilm, der handler om mesterkokken José Andrés non-profit arbejde i katastrofeområder.

Ron Howard er bl.a. kendt for film som Far and AwayApollo 13A Beautiful Mind og The Da Vinci Code.

'We Feed People' kan ses på Disney+ fra den 27. maj.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke

Relaterede nyheder

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.